Høstfesten godt i gang
Stort Morten Korch-show opføres på Borreby Gods hver fredag, lørdag og søndag frem til den 3. oktober.

Det er bogstaveligt talt Jan Schou, der står i spidsen for »Høstfesten på Borreby«, som har premiere tidligere i september. Foto: Jesper Hallgren
Tidligere i september var der premiere på Høstfesten på Borreby, og det store Morten Korch-show kan opleves i den smukke teatersal på Borreby Gods ved Skælskør hver fredag, lørdag og søndag frem til og med søndag den 3. oktober.
Det store Morten Korch-show opføres i en gammel lade fra 1593, som er blevet nænsomt restaureret og indrettet til en moderne og fleksibel teatersal, der til høstfesterne har plads til 256 personer.
Man fornemmer med det samme en særlig stemning, når man ankommer til det sydvestsjællandske gods, som for fjerde gang inviterer til Høstfest i de fantastiske rammer.
Det er fjerde år i træk, der inviteres til høstfest i de fantastiske rammer på det sydvestsjællandske gods, og her fornemmer man hurtigt en ganske særlig stemning.
Gang i lattermusklerne
Skuespillerne – med Jan Schou og Mona Britt Nykjær i spidsen – står således uden for teatersalen klar til at byde velkommen, så der er en folkelig og fornøjelig stemning allerede inden starten på det store show, hvor Jørn Bonde endnu engang er kapelmester.
Høsten byder på et rigt udvalg af hyggelige og festlige sange, og underholdende indslag som blandt andet den obligatoriske høsttale, hvor Jan Schou vanen tro får gang i lattermusklerne hos publikum.
Som de foregående år har det været en god interesse for at købe billetter, men der er i skrivende stund fortsat ledige pladser tilbage. De kan erhverves for 399 kroner pr. stk., og det er inklusiv en høstfestplatte.