Ny dato for NaturERFA på Langeland
LandbrugFyn skrev i uge 7 om det arrangement som Velas-gruppen »NaturERFA Fyn« afholder på Langeland, hvor turen går til Skovsgård Gods og Dovns Klint på Langelands Sydspids.
Arrangørerne meddeler imidlertid, at mødet desværre må flyttes, så det i stedet for lørdag den 26. februar finder sted lørdag den 19. marts fra klokken 10-15.
Programmet for arrangementet fastholdes, og tilmeldingsfristen til chefkonsulent for miljø hos Velas, Birthe T. Christensen, er nu sat til den 14. marts.