Bæredygtigt Landbrug angriber stenalder-reference i sag mod staten

Hvor langt tilbage i historien skal man gå for at fastlægge den tilstand i vandmiljøet, som nutidens miljømål skal holdes op imod?

Det spørgsmål er blevet et af Bæredygtigt Landbrugs centrale kritikpunkter i den stævning, som organisationen anlagde mod statens vandområdeplaner i juni måned i år, fortæller formand Niels Hauge Mikkelsen. Han forklarer, at kritikken blandt andet handler om valg af de historiske referenceår.

Oprindeligt blev 1900 anvendt som referenceår for ålegræs, men da nyere undersøgelser indikerede, at næringsstoftilførslerne omkring 1900 var betydeligt højere end i nutidige, svagt menneskepåvirkede vandløb, så mente forskere ved Aarhus Universitet (AU) ikke længere, at 1900-belastningen kunne bruges som reference, men at man i stedet skulle anvende referencetilførsel baseret på en »upåvirket eller næsten upåvirket situation«, hvilket vil sige en situation med ingen eller næsten ingen landbrugsaktiviteter. Herved fremkom en referenceramme for omkring 6.000 år tilbage, svarende til »et sted mellem bonde- og jægerstenalder«, som Seges Innovation efterfølgende formulerede det.

Det ene øjeblik, så siger man, at år 1900, det er det rigtige. Og når man så får kigget på år 1900, og det så viser, at vi stort set er i mål i dag. Jamen, så mener man, at referencen ikke er stram nok, og så flytter man bare referencen bagud til et tidspunkt, hvor der næsten ingen dyr eller mennesker var i Danmark

Niels Hauge Mikkelsen, formand for Bæredygtigt Landbrug

Urimelig stramning

Niels Hauge Mikkelsen beskriver forløbet således:

- Det ene øjeblik, så siger man, at år 1900 det er det rigtige. Og når man så får kigget på år 1900, og det så viser, at vi stort set er i mål i dag. Jamen, så mener man, at referencen ikke er stram nok, og så flytter man bare referencen bagud til et tidspunkt, hvor der næsten ingen dyr eller mennesker var i Danmark.

Niels Hauge Mikkelsen påpeger, at det er problematisk at søge efter en historisk reference, der ligger stadig længere tilbage, når både landbrug og samfund har udviklet sig markant siden da, og at der i dag er langt flere mennesker end i de historiske perioder, der er valgt som reference.

- Det er spørgsmålet, om landbruget skal holde for hele samfundet og dets udvikling, siger han og kommer selv med svaret.

- Det giver jo ingen mening, erklærer han.

Indgår i stævning mod staten

Netop diskussionen om referenceårene indgår ifølge Niels Hauge som en del af Bæredygtigt Landbrugs stævning mod staten over vandområdeplanerne fra december 2025, som organisationen indleverede i juni i år.

- Vi har indsendt stævningen, og vi afventer svarskrift fra modparten. Vi har skubbet alt det på, vi kunne. Men vi har ikke modtaget noget fra modparten endnu.

Bæredygtigt Landbrugs stævning bygger på en række juridiske og faglige påstande. Organisationen mener blandt andet, at vandområdeplanerne bygger på et mangelfuldt fagligt grundlag, og at de krav, som følger af planerne, ikke er proportionale.

Organisationen lægger også vægt på, at landbruget allerede har reduceret kvælstofudledningen med 30 procent på 25 år, og at det aftalte reduktionskrav på 13.000 ton i nogle områder vil bringe udledningen under den upåvirkede naturtilstand.

Organisationen mener på den baggrund, at kravene er teknisk uopnåelige og i strid med EU-retten. BL anfører desuden, at andre presfaktorer, herunder spildevand, bør inddrages, og at mindre indgribende virkemidler som reduktion af fosfor bør anvendes.

Referenceårene er dermed ét af flere punkter, som Bæredygtigt Landbrug vil have prøvet i forbindelse med sagen.

- Det er jo i høj grad det, der også er bærende i sagen, pointerer Niels Hauge Mikkelsen.