Den 30. og 31. marts 2022 slår fem DeLaval VMS-kunder dørene op til deres stalde klokken 10.00-15.00.

Her bliver der mulighed for at se både VMS V300 og VMS V310 med DeLaval RePro, der automatisk opdager brunst og drægtighed under malkeprocessen.

Udover at se DeLaval VMS malkerobotter vil der på nogle af gårdene være DeLaval robotfoderskubber OptiDuo og DeLaval robotskraber RS450S. Derudover kan man også høre om emnet Cow Longivity, hvordan man forlænger koens produktive levealder ved at sikre god kokomfort og management, mens man samtidig forbedrer dyrevelfærd.

Der er ingen tilmelding, man skal bare møde op.

Åben stald finder sted 30. marts hos Klaus Hansen, Sigerstedvej 16, Ringsted samt Bjarne Jensen, Stubberup Skovvej 33, Løsning.

Dagen efter – 31. marts – finder det sted hos Otto og Jesper Waskiw Pedersen, Stormarken 47, Søndersø, Ørskov Agro ApS v/Jakob Ørskov, Ringkøbingvej 62, Spjald samt hos Tage Kjærgaard, Øster Vase 14, Storvorde.