NutriFair springer 2023 over og venter til 2024

Det er blevet besluttet at vente til januar 2024 med at afholde næste version af NutriFair-messen igen. Beslutningen beror på enighed mellem Messe C, messekomitéen og et bredt udvalg af deres udstillere.

- Det er vigtigt for os, at NutriFair er for branchen og af branchen. Derfor inddrager vi altid vores komité og udstillere, når vigtige beslutninger skal tages. Vi inddrog dem i beslutningerne om at rykke messen tidligere på året, og vi har i høj grad også lyttet til dem i denne omgang, forklarer projektleder for NutriFair ved Messe C, Ida Brøgger Hahn. Foto: Nutrifair

Det var i år 10. gang, at Messe C kunne slå dørene op for husdyrsproduktionsmessen NutriFair. Messens udstillere udtrykte stor glæde for endelig at være samlet igen, men en kombination af terminen, det gode vejr og den anspændte markedssituation havde en negativ indvirkning på besøgstallet. 

Arrangørerne har derfor besluttet, at NutriFair-messen først skal vende tilbage i januar 2024. På den vante termin i januar 2023 afholder Messe C i stedet et netværksseminar, hvor branchens aktører kan mødes til og gode, faglige samtaler. 

Inden beslutningen om næste afholdelse af NutriFair er blevet truffet har Messe C og messekomitéen været i løbende dialog med repræsentanter fra alle grene af branchen. 

- Det er vigtigt for os, at NutriFair er for branchen og af branchen. Derfor inddrager vi altid vores komité og udstillere, når vigtige beslutninger skal tages. Vi inddrog dem i beslutningerne om at rykke messen tidligere på året, og vi har i høj grad også lyttet til dem i denne omgang, hvorfor vi har valgt at vente til januar 2024 med den egentlige messe, og det vil vi glæde os rigtig meget til, forklarer projektleder for NutriFair ved Messe C, Ida Brøgger Hahn. 

NutriFair vil blive afviklet igen d. 17.-18. januar 2024.

Udstillernes ønsker

NutriFair holder fast i det oprindelige koncept, som er, at branchens beslutningstagere skal have et mødested til faglig sparring og input på tværs af husdyrproduktionens grene.

- Jubilæumsmessen, der blev afholdt i maj ligger blot otte måneder forud for, at NutriFair skulle afholdes til januar igen, og grundet den lavkonjunktur vi oplever i øjeblikket, er tidsperioden for kort, forklarer medlem af messekomitéen og administrerende direktør for Alltech Morten Biel Hansen: 

- Selv om vi stadig oplever stor opbakning til messen fra udstillerne, er tiden mellem to messer for kort i det nuværende marked. Vi har vægtet udstillernes ønske om en pause utrolig højt, og er derfor kommet frem til denne beslutning, siger han.

- Snakke med mange af udstillerne forud for beslutningen har betydet rigtig meget. Flere har været med alle 10 år, og derfor er det det helt rigtige at høre deres mening og tage det til efterretning, fordi vi mener, at vores erfarne udstillere har og bør have en stor del af ejerskabet over messen, siger Morten Biel Hansen. 

En udstiller, som har haft stor glæde af at være en del af NutriFair er Brdr. Ewers. Salgschef ved Brdr Ewers, Carsten Jensen, er en af dem, som er blevet hørt forud for beslutningen. 

- Vi ser det helt klart som en bedre løsning at vente med den ordinære messe til januar 2024. Det ville være alt for tidligt at skulle afvikle endnu en messe allerede i januar efter den i maj i år. Jeg blev spurgt til min holdning, og jeg må sige, jeg har fået mit ønske opfyldt, siger Carsten Jensen. 

Udstillere kan se frem til en invitation til netværksdagen i januar 2023.
 

Læs også