Så skete det. For første gang nogensinde er der opbakning til »Årets Fuldkornsdag« i alle landets 98 kommuner. Kantiner, dagplejere, supermarkeder, børnehaver, håndværksbagere, sundheds-NGO’er, myndigheder og livsstilscentre er blandt dem, der fejrer fuldkornet.
For første gang nogensinde er der opbakning til »Årets Fuldkornsdag« i dag – 20. januar – i alle landets 98 kommuner, skriver Fuldkornspartnerskabet i en pressemeddelelse.
Kantiner, dagplejere, supermarkeder, børnehaver, håndværksbagere, sundheds-NGO’er, myndigheder og livsstilscentre er blandt dem, der fejrer fuldkornet.
Det er 13. gang, at der holdes fuldkornsdag i Danmark, og i år er der særligt fokus på havre.
Danmark er blandt de nationer i verden med det højeste fuldkornsindtag, men 46 procent af den danske befolkning lever stadig ikke op til det officielle kostråd om at spise mindst 75 gram fuldkorn om dagen.
Ifølge Fuldkornspartnerskabet er der mange gode grunde til fortsat at sætte fokus på fuldkorn:
- Udover at gavne folkesundheden så er fuldkorn også en vigtig del af den grønne omstilling. For kornprodukter er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk – sammen med bælgfrugter og grøntsager, fortæller Rikke Iben Neess, kampagneleder i Fuldkornspartnerskabet.
Udover at gavne folkesundheden, så er fuldkorn også en vigtig del af den grønne omstilling. For kornprodukter er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk - sammen med bælgfrugter og grøntsager
Rikke Iben Neess, kampagneleder i Fuldkornspartnerskabet
100 kantiner
Mange virksomheder og organisationer regner med at deltage i Årets Fuldkornsdag. En af dem er Food by Coor, der står bag cirka 100 kantiner landet over. Det betyder, at ansatte hos blandt andet Politiet, Velux, Finansforbundet, Det Kgl. Teater og DSB kan se frem til at få fuldkorn på menuen:
- Vores kantinedrift er kendetegnet ved ægte madglæde og bæredygtige løsninger forankret i høj faglighed. Derfor giver det god mening for os at være med til at fejre Årets Fuldkornsdag. På dagen vil vores dygtige medarbejdere sikre formidlingen af vigtigheden ved brugen af fuldkorn. Dette vil vores gæster møde på dagen i deres frokostløsninger, siger Søren Kanne, divisionsdirektør, Food by Coor Danmark.
Hos fødevarevirksomheden Food Solutions A/S i Egå bliver der også serveret fuldkornsmorgenmad for alle medarbejdere på dagen:
- Som producent har vi et ansvar for at få folk til at spise mere fuldkorn, og det gælder selvfølgelig også vores egne medarbejdere. Vi ønsker at bidrage til, at danskerne spiser flere fødevarer fra første led i fødekæden til gavn for klimaet – og det er fuldkornsprodukter og bælgfrugter gode eksempler på, siger Kristian Lauridsen, adm. direktør fra Food Solutions A/S, som også er partner i Fuldkornspartnerskabet.
Spiser herrelandsholdet havregrød til morgenmad?
Hvad er fuldkorn?
En Megafon-undersøgelse for Fuldkornspartnerskabet viser, at kun 56 procent af os ved, at rug kan være fuldkorn, og kun 47 procent ved, at fuldkorn handler om, at hele kornet er med - også kimen og skaldelene, hvor de fleste fibre vitaminer og mineraler sidder. Så der er mange gode grunde til endnu engang at slå et slag for fuldkornet, mener Fuldkornsselskabet.
Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.
Fuldkornspartnerskabet har i år sendt mere end 800 gratis kampagnepakker ud til arbejdspladser i alle landets 98 kommuner med bordskilte, plakater og kongekroner.
Til dagen er udviklet nye opskrifter.