Familielandbrugets årsmøde: Kampen om jorden og selvejet fortsætter

- Der er nok at tale om! Sådan lød indgangen fra formand Lone Andersen, da hun mandag eftermiddag indledte årsmødet i Familielandbruget, der traditionen tro fandt sted på Vingsted Hotel- og Kursuscenter nær Bredsten.

Det var især ejerskab af den danske landbrugsjord, generationsskifte i landbruget og klima – ikke mindst truende CO2-afgifter for landbruget – der blev berørt i den beretning, som omkring 180 delvist delegerede og medlemmer var mødt op til.

- Ejerskab af jorden er fundamentalt for det, vi kæmper for i familielandbruget, fastslog Lone Andersen, der samtidig efterlyste mere fakta over både hvem og hvor meget, der investeres i dansk landbrugsjord.

- Det er en alvorlig situation, at vi ikke har noget overblik over, hvem der køber og investerer i dansk landbrugsjord – om det er kinesere, russere eller andre investorer, konstaterede Lone Andersen.

En problemstilling og en udfordring, som hun også noterer sig ikke bare fylder i familielandbruget, men også i stigende grad generelt i Landbrug & Fødevarer.

Grænse for opkøb

- Vi er »til salg«-skilt for hele verden, som det er nu, konstaterede Lone Andersen, der mener, at man skal få klarlagt, hvad løsningsmuligheder og restriktioner på opkøb af landbrugsjord kan være, uden at man støder ind i barrierer med EU, Christiansborg og andre parter.

Samtidig fremhævede hun den arbejdsgruppe, som familielandbruget er med i, hvor man blandt andet arbejder med forslag til at bevare landbrugets ejerskab af jorden. Blandt andet ved at genindføre bopælspligt på ejendomme og begrænsninger af størrelser af køb – eksempelvis et maksimum på 350 hektar.

- Det er sådanne vanskelige diskussioner, vi skal have, konstaterede Lone Andersen, der samtidig også tvivler på, om begrænsninger som ovennævnte er realistiske.

Generationsskifte

Det skal være langt lettere og bedre muligt for unge for at kunne etablere sig som selvstændige landmænd. Det er, ifølge Lone Andersen, stadig holdningen hos familielandbruget.

- De unge strømmer til landbrugsuddannelserne, og vi har brug for de unge i landbruget. Derfor er det vigtigt med støtte til de unge, der vil ind i erhvervet, lød det fra Lone Andersen, der blandt andet pegede på den pantebrevsmodel, som familielandbruget har været fortaler for – og som en lille håndfuld unge allerede har benyttet sig af.

- Det er hjerteblod for mig, og det ved jeg også gælder for mange medlemmer i familielandbruget, fastslog Lone Andersen, der mener, at den ældre generation samtidig skal motiveres mere for at sælge til unge førstegangskøbere.

CO2-afgifter spøger

Tidligere på året var de såkaldte omkategoriseringer af landejendomme i fokus, hvor landejendomme og naturejendomme for en dels vedkommende stod til at overgå til at blive kategoriseret som erhvervs- og ejerboliger – med store skattekonsekvenser til følge.

Her fremhævede Lone Andersen den store indsats, som man i Familielandbruget lykkedes med at gøre sig gældende med – og hvor man blev hørt – helt ind i Skatteministeriet.

Samme lydhørhed håber Lone Andersen vil komme til at ske i forbindelse med de politisk barslede CO2-afgifter for landbruget, hvor hun ikke giver meget for de politiske tilsagn om, at pengene fra afgiften føres tilbage til landbruget.

- Jeg er sikker på, at vi ikke får en krone, hvis vi skal søge om penge fra CO2-afgifterne – så nej tak, lød det fra Lone Andersen, der mener fokus må være at undgå afgifterne med hjælp fra innovation og forskning.

- Det er en vigtig opgave, der ikke går væk. Jeg vil opfordre til, at alle gør en indsats omkring udtagning af lavbundsjord og minivådområder, lød opfordringen fra Lone Andersen.