Efterafgrøder med potentiale for bedre jordkvalitet
Der var fokus på potentialet i efterafgrøder i relation til jordsundhed, da FRDK sammen med DLF holdt markdemonstration i Østbirk, der var den første af en landsdækkende række af demoer
Annette Vibeke Vestergaard er faglig ekspert i FRDK, og viste rundt i efterafgrødemarken hos Jacob Justesen, hvor man blandt andet har konstateret flere insekter og god kvalitet i jorden. Foto: John Ankersen
Pløjefri dyrkning og efterafgrøder giver mange muligheder, men der er stadig meget viden og erfaring, der endnu ligger og venter forude.
Det var et af statuspunkterne i forbindelse med den første af en række markdemonstrationer i efterafgrøder landet over, som FRDK (Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark) i samarbejde med DLF, indledte forleden med første markdemo af i alt otte fordelt ud over hele Danmarkskortet.
Første markdemo fandt sted hos Jacob Justesen ved Østbirk, der ejer og driver en svineproduktion fordelt på flere ejendomme. Jacob Justesen, der er 7. generation producerer årligt 40.000 smågrise til seks faste, tyske aftagere.
Omkring 400 hektar drives med forskellige afgrøder i rotation, herunder hvede, vårbyg, vinterbyg, raps, hestebønner, rug - blandt andet til eget foder, og hans bedrift er samtidig en af i alt fire, hvor han med FRDK er med i Carbon Farm projektet, med en af FRDK´s afgrødeblandinger.
Faktisk har Jacob Justesen og før ham hans far dyrket pløjefrit siden 2000 og No till siden 2011.
- Min far startede med pløjefri dyrkning i 2000 på grund af at det var svært at etablere afgrøder med plov i den hér jord, fortalte Jacob Justesen under præsentationen af sin ejendom, hvor han tilføjede at man på bedriften laver det meste markarbejde selv.
Dog undtaget gylleudkørsel, som en maskinstation står for, ligesom et firma står for sprøjtning.
- Det giver mig bedre tid til at holde øje med markerne, og hvordan det hele udvikler sig, konstaterer Jacob Justesen, der samtidig noterer sig en anden fordel:
- En anden fordel er også at vi på den måde får kørt med en teknologi man normalt ikke ville bruge på 400 hektar.
Status på efterafgrøderne
I foråret 2023 var FRDK på Danmarksturné med budskabet om den sunde jord. Alle interesserede blev inviteret indenfor og kunne se, hvordan man kan dyrke sin jord uden at pløje og arbejde med kulstofopbygning i sin jord.
Ved arrangementerne præsenterede FRDK de efterafgrødeblandinger, som er blevet udarbejdet i forbindelse med Carbon Farm-projektet.
Og forleden kunne de foreløbige resultater og erfaringer ses hos Jacob Justesen, hvor CarbonFarm-efterafgrøden er etableret forskelligt i parcellerne, som er henholdsvis en pløjet, en harvet, en direkte sået og en direkte sået mark med kløverudlæg.
Og ifølge Annette Vibeke Vestergaard, de rer faglig ekspert i FRDK, er der flere ting der spiller ind omkring etablering af efterafgrøder.
- På den enkelte mark skal vi spørge om, hvad der er brug for og vælge ud fra jordtype, lov og sædskiftebehov, forklarede hun, og henviste til de fire forskellige efterafgrødeblandinger, som man tilbyder hos FRDK.
- Vi vil gerne slå på forskellige arter og biodiversitet, tilføjede hun og noterede sig, at man i CarbonFarm-blandingen hos Jacob Justesen, også har vægtet overvintrende arter i blandingen.
Herudover fremhævede hun også såmaskine-type og niveauet af jordpakning som vigtige faktorer, samt ikke mindst krav til efterafgrøder.
- Nye kort med efterafgrødekrav har vendt op og ned på det hele, men har også givet nye muligheder, konkluderede hun, og tilføjede, at det hos FRDK har været vigtigt at vægte den sunde jord på tværs af konventionel som økologisk dyrkning.
Samarbejdet i projektet har også foruden FRDK også bestået af universiteter, Seges, landbrugere selv, og Økologisk Landsforening.
Se mere på www.frdk.dk
