Lodsejerdokument skal afklare Baltic Pipe-mystik

Senere i marts kan berørte lodsejere se frem til at få et dokument om Baltic Pipe-ledningen, takket være et samarbejde mellem Energinet og Baltic Pipe-arbejdsgruppen.

Der har været en god dialog mellem Baltic Pipe-arbejdsgruppen og Energinet, siger H. C. Gæmelke, næstformand i Jysk Landbrug og en del af arbejdsgruppen. Foto: Henning Andersen

Planlægningen af Baltic Pipe-forbindelsen har været længe undervejs, og det har ikke været uden bekymringer for mange af de cirka 500 lodsejere, der efter planen skal lægge jord til de 210 kilometer, som ledningen skal føres hen over fra Sydsjælland over Fyn til Sønderjylland.

Men et samarbejde mellem Energinet, der er bygherren på projektet, og den Baltic Pipe-arbejdsgruppe, der består af Torben Hansen, Gefion, Hans Damgaard, Kolding Herreds Landbrugsforening, H. C. Gæmelke, Jysk Landbrug og Torben Povlsen, Centrovice, resulterer nu i, at der om kort tid kommer en forsendelse ud til lodsejerne, der skal være med til at afmystificere projektet, og den betydning, den vil få for dem.

Det kom frem på et informationsmøde i Kolding mandag. Dokumentet er ifølge H. C. Gæmelke et udtryk for det samarbejde, som arbejdsgruppen har fået op at stå med Energinet.

- Jeg synes, der har været en god dialog, og de har lyttet rigtig meget til de ting, vi er kommet med, specielt omkring dræn og strukturskadeerstatning. Det har de lyttet meget til. Der er selvfølgelig stadig punkter, vi ikke er enige i, men generelt har de lyttet til os, siger H. C. Gæmelke.

Han ser frem til, at det skriv, der skal informere yderligere om projektet, lander hos lodsejerne.

- Vi troede egentlig, at det var kommet, men i midten af den her måned tror jeg, det er klart. Nu er der jo lodsejermøder, som kan afklare nogle af spørgsmålene, men det andet, der giver bedre overblik, skal bare ud, så vi kan afmystificere nogle af alle de her spørgsmål, der måtte være, når ledningen kommer.

Forældelsesfrister ikke på plads

Selvom dialogen har været god, er det ikke alle ting, de to parter har kunnet finde en fælles løsning på. Det gælder for eksempel forældelsesfristen for erstatning ved strukturskader.

Her har Energinet spillet ud med, at der skal være en frist på ti år for at hente erstatning ved strukturskader, hvilket man ikke er enige i i Baltic Pipe-arbejdsgruppen.

- Det er et alvorligt problem, for det er noget af det, vi har set før. Jeg har selv to gasledninger i forvejen på mine jorde og får en tredje nu. Det er vigtigt, at vi kan blive ved med at følge dem, også ud over de ti år, så det er noget af det, de skal se på. Det er også noget af det, vi har bragt ind på bordet og sagt, at det her er virkelig noget, de bliver nødt til at tage hånd om, siger H. C. Gæmelke.

Et andet emne, der blev taget op på mandagens møde i Kolding, var erstatning for ødelagte dræn, men det var ifølge H. C. Gæmelke mindre bekymrende.

- Jeg må sige, at omkring dræning, så har jeg ikke oplevet, at de hos Energinet ikke har villet kompensere, hvis vi har kunnet opvise et tab relateret til gasledninger, tilføjer han.

Vigtigt med logbog

De fremmødte på mandagens informationsmøde i Kolding kunne høre projektets danske chefprojektleder, Søren Juul Larsen fra Energinet berette om, at linjeføringen allerede er blevet ændret flere gange, siden projekteringen gik i gang.

Samtidig bliver den endelige placering af rørledningen fastlagt lokalt efter et ad hoc-princip, hvor der tages hensyn til lokale forhold. Men i forhold til eventuelle erstatninger fremadrettet pointerede han efter mødet, at det for landmænd er vigtigt, at man fører logbog over de lodser, man skal afgive til projektet, så man kan påvise for eksempel afgrødetab i fremtiden.

- Det, der sker, er at de første fem år går man ind og vurderer, hvordan afkastet er på afgrøderne de enkelte steder, og jo mere logbog man har, og på den måde kan forklare, hvor godt det har været før, jo bedre står man. Så det er virkelig noget, som de af vores folk, der kommer ud og snakker med landmænd, de gør meget ud af. Det er vigtigt at man får tingene skrevet ned, så man kan dokumentere et eventuelt afgrødetab, siger Søren Juul Larsen.

Kan give biogas-bonus

Af de dokumenter der er offentliggjort i sagen, fremgår det, at Danmark som helhed kan se frem til at få en samfundsmæssig gevinst på 2 milliarder kroner ved projektet, der blev godkendt sidste år. Men Baltic Pipe-ledningen kan også give en fordel for for eksempel producenter af biogas.

- I dag har vi nok cirka 10 procent i vores gassystem, der er biogas, og så lang tid man siger, at den gas der går ind i systemet primært er bundet i metanlignende gasser, så fungerer det rigtig godt, siger Søren Juul-Larsen og fortsætter:

- Man forsker i dag rigtig meget på hvor meget, man kan tage ind, og de seneste tre år er der forsket mere på det område, end der har været de sidste 30 år. Så man gør rigtig meget nu her, fordi vi ved, at gassystemet i fremtiden bliver energiens batteri, så det spænder enormt bredt. Det kan være gas fra træ, halm og selvfølgelig gylle som man laver biogas af. Der kan give mange muligheder, også for producenter, siger han.

Mandagens møde i Kolding var det første af otte informationsmøder i den kommende tid. Byggeriet af gasledningen med en kapacitet på 10 milliarder kubikmeter gas om året går efter planen i gang på Sjælland i foråret 2020, kører løs i Jylland og på Fyn i løbet af 2021 og kan i så fald begynde at transportere gas fra Nordsøen til Polen i efteråret 2022.

Læs også