Forskning fra Aalborg Universitet viser, at der frem mod 2030 er potentiale for at øge biogasproduktionen i Europa til det firdobbelte.

Bliver potentialet indfriet, vil det skabe grundlag for, at mindst 20 procent af transportsektoren vil køre på grønt brændstof om lidt mere end 10 år. Det gælder blandt andet busser og tung transport med lastbiler, der både vil udlede langt mindre CO2 og fjerne mange dieselpartikler fra bytrafikken.

- Mens overgangen til vedvarende energi går fornuftigt på kraftvarme- og energiområdet, så halter transportsektoren efter. Det vil man kunne lave om på, hvis vi formår at udnytte det store potentiale, der er for at øge biogasproduktionen frem mod 2030, siger en af Europas førende biogaseksperter, Jens Bo Holm-Nielsen, der er sektionsleder på Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet i Esbjerg.

Prognosen bygger på Jens Bo Holm-Nielsen og kollegernes forskning gennem de seneste tre år.

Enorme mængder husdyrgødning, halm og græs til rådighed

Biogasproduktionen kan stige uden at kompromittere fødevareproduktionen, viser en kortlægning af landbrugsarealet i Europa.

En kortlægning af hele det europæiske anvendelsesareal til landbrug viser, at der er enorme mængder husdyrgødning, halm og græs til rådighed, som tilsammen skaber grundlaget for en bæredygtig biogasproduktion. Det vil sige uden at kompromittere fødevareproduktionen.

- Vi taler kun om at bruge affalds- og biprodukter i produktionen, så vi hele tiden kan sikre, at vi går bæredygtigt til værks. Det er ikke bæredygtigt, hvis vi bruger afgrøder eller fødevarer, der kunne være brugt som foder til dyr, eller som mad til mennesker – det kunne for eksempel være hele majsafgrøden, siger Jens Bo Holm-Nielsen, sektionsleder for Energiteknik ved Aalborg Universitet (AAU).

Han pointerer, at man i Tyskland ser en udbredt brug af energimajs i biogasproduktionen, men at det er et udtryk for en skæv udvikling, når det gælder bæredygtighed. Det er dog en udvikling, der kan rettes op på ved at bruge AAU-forskernes resultater, ligesom det er sket i Danmark gennem de senere år.

Energien kan lagres 

Mens både sol- og vindenergi fortsat er udfordret af begrænsede muligheder for at lagre store mængder energi, så ser det bedre ud for biogas. Opgraderet biogas – eller biomethan/bionaturgas – kan nemlig lagres i naturgasnettet og først bruges, når behovet er der.

I dag kører flere buslinjer i de større byer allerede på bionaturgas – linje 5C i København er det bedste eksempel. For at få flere busser og lastbiler med på vognen kræver det, at branchen holder fokus på at reducere omkostninger både på det råmateriale, der bruges i anlæggene, og på teknologien. Og den proces er man godt i gang med, vurderer Jens Bo Holm-Nielsen.

Fra politisk side har man en målsætning om, at halvdelen af Danmarks husdyrgødning skal bruges til biogas, og det kan blive en realitet i løbet af de næste 10 år, hvis det politiske fokus på denne ressource fastholdes.

Flere fordele

For landmanden, der leverer husdyrgødningen til biogasanlægget, betyder det, at han får afgasset gylle tilbage til sin jord. Det indeholder flere og bedre plantenæringsstoffer, end det gjorde inden turen gennem reaktoren.

For omgivelserne vil det betyde, at der vil være færre lugtgener, og endelig er kontrollen med, hvad der kommer tilbage til marken streng, så det giver også en øget fødevaresikkerhed.

- Det er helt afgørende, at vi kender kilderne, der leverer til biogasanlæggene. Vi skal ikke ud at forurene landbrugsjorden. Det skal tilbage i fødekæden og skabe værdi der, siger Jens Bo Holm-Nielsen.