Lørdag meldte udlandslandbruget Goodvalley A/S ud, at der blev skiftet ud i bestyrelsen. Stifter og tidligere adm. direktør Tom Axelgaard udtrådte af bestyrelsen sammen med godsejer Anders Bundgaard.

Tom Axelgaard stiftede Goodvalley i 1994 og sad som adm. direktør frem til 2019 og har siden siddet i bestyrelsen, men nu er han helt udtrådt.

Pr. 1. maj er den tidligere svineproducent Asger Pedersen i stedet tiltrådt bestyrelsen sammen med Niels Jørgen Villesen, der er tidligere direktør i Tican og nuværende finans- og driftsdirektør i kartoffelmelsfabrikken KMC.

Goodvalley opererer i Polen og Ukraine, hvor man er en af de største svineproducenter i begge lande. I 2024 kunne man fejrer henholdvis 20-års jubilæum i Ukraine og 30-års jubilæum i Polen.

Kristian Brokop Jakobsen er adm. direktør i Goodvalley, mens Anders Christian Obel er formand for bestyrelsen.

Business