Trivsel og effektivitet i fokus: Landbrugets ledere samles til temadag
Mobovi afholder onsdag den 4. juni temadag med fokus på trivsel og effektivitet på kvægbedrifter med inspiration og værktøjer til moderne ledelse.

Mathias Munch-Pedersen er medstifter af Mobovi. Arkivfoto
Hvordan skaber man både høj trivsel og effektivitet i et moderne landbrug?
Det spørgsmål bliver stillet, når Mobovi inviterer drifts- og mellemledere til temadag om stærke teams og digital struktur på Kalundgaard ved Middelfart onsdag den 4. juni.
Virksomheden er en app- og webbaseret platform til team-baseret opgavestyrring, tidsregistrering og dyrehåndtering og er dermed det digitale ledelsesværktøj til landbruget.
Dagen bliver fyldt med netværk, erfaringsudveksling og demonstration af digitale ledelsesværktøjer, der styrker både trivslen og effektiviteten på kvægbedrifter.
- Vi oplever, at moderne landbrug i stigende grad drives af større teams. Når opgaver og forventninger er tydelige, frigør det ledelsen til at fokusere på udvikling. Med temadagen ønsker vi at dele konkrete erfaringer og metoder til den daglige ledelse – og samtidig give alle et velfortjent skulderklap for deres indsats, siger Mathias Munch-Pedersen, medstifter af Mobovi, i en pressemeddelelse.
Udover Mathias Munch-Pedersen drives Mobovi også af Jesper Mortensen og Bjarke Eg Sørensen, der tidligere har stiftet CowConnect og Bovisoft.