Puck-ost i høj kurs: Arla vil styrke foodservice i Mellemøsten
Den danske mejerikoncern Arla ser vækst i flere lande i Mellemøsten, og nu vil man have flere produkter ud i de professionelle køkkener.

Arla Foods vil styrke foodservice i Mellemøsten, hvor man allerede er markedsledende indenfor smøreost på glas. Foto: Arla Foods
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Arla Foods har planer om at skrue op for salget til professionelle køkkener i Mellemøsten, der er mejerigigantens næststørste marked efter EU.
Det beretter FødevareWatch.
Regionen står i dag for 40 procent af omsætningen i Arlas internationale division og har i mange år bidraget med solid vækst og indtjening.
- Foodservice er et af de områder, vi skal skue op i de kommende år, fordi vi skal have en stærk markedsandel – også på foodservice – i vores markeder, siger Lillie Li Valeur, koncerndirektør i Arla International, til mediet.
Ifølge Arla drives væksten i foodservice især af en stigende restaurantkultur i lande som Saudi-Arabien, Irak og Libanon, hvor man ser en tocifret vækst. Ligeledes forventer man, at Egypten også vil bidrage positivt til restaurantkulturen fremover.
Arla Foods er allerede markedsledende indenfor smøreost på glas i regionen med sit Puck-brand og investerede i august i et produktionsanlæg i Bahrain, der skal øge produktionskapaciteten med 30 procent.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































