Them Andelsmejeri fortsætter fremgangen efter sidste års turnaround og leverer et solidt regnskab for 2024/25 med et driftsresultat på 53 millioner kroner og et resultat før skat på 22,2 millioner kroner.

Efter et udfordrende 2022/23 og et år med genopretning står mejeriet nu mere robust i et marked præget af udsving og ændret efterspørgsel.

Adm. direktør Søren Hansen peger på skarp prioritering som forklaring.

- Vi har arbejdet målrettet med at styrke vores lønsomhed gennem de rigtige produkter, en skarpere værdistrøm og tæt samarbejde med vores kunder. Det er den disciplin, vi nu høster frugterne af, siger han i en pressemeddelelse.

Han understreger samtidig den fælles indsats bag udviklingen.

Them Andelsmejeri fastholder fokus på det danske marked og styrker sin position gennem nærhed til kunder og produkter.

For 2025/26 forventer mejeriet et resultat før skat på 19-23 millioner kroner og fortsat stabil udvikling.

Business