13.000 kreaturer ramte bonussen: Danish Crown udbetalte over 5 mio.

Da Danish Crown Beef i februar 2025 beskrev sin nye betaling for marmoreret kød, var ambitionen at koble afregningen tættere til den kvalitet, der især efterspørges på eksportmarkederne i Sydeuropa.

Tillægget kunne nå op til 150 øre pr. kg, og forventningen var, at den økonomiske gulerod kunne få flere leverandører til at færdigfede egnede dyr inden slagtning.

Nu er det første år gjort op. Omkring 13.000 slagtedyr har kvalificeret sig til tillægget, som samlet har udløst mere end 5 millioner kroner til kreaturandelsejerne.

- Vi kan konstatere, at omkring 13.000 slagtedyr har opnået et marmoreringstillæg. Det lyder måske ikke af mange, men man skal huske, at det kun er hundyr og stude, der bliver scannet for marmorering. Kalve under 12 måneder og ungtyre indgår ikke i ordningen, fordi de ikke har ret meget marmorering ved slagtning, lyder det fra leder for Beef Ejerservice, Torben Nørremark, i en pressemeddelelse.

Tillægget udbetales løbende og fremgår af afregningen for det enkelte dyr.

Malkeracer klarer sig godt

Ordningen blev indført i 2025, hvor Danish Crown Beef tog ny kamerateknologi i brug på slagterierne i Holsted og Aalborg. Teknologien måler marmoreringen digitalt og gør det muligt at koble kvaliteten direkte til afregningen.

Det første års resultater viser, at især malkeracerne klarer sig godt.

- Malkeracer er genetisk disponeret til at lagre energi i musklerne som fedt, særligt senere i laktationen. Kødkvæg lægger også fedt i kødet, men ikke i samme grad som malkekvæg. Samtidig er der markante forskelle mellem de enkelte kødkvægsracer, forklarer Torben Nørremark.

Jersey har dog haft et særligt udgangspunkt, fordi minimumsvægten for scanning i ordningens første måneder lå relativt højt.

- Det er vigtigt at nævne, at Jersey-racen i de første fem måneder af ordningen var lidt udfordret af, at minimumsvægten for scanning lå for højt i forhold til køernes slagtevægt. Det blev korrigeret i september, og derfor forventer vi, at andelen af jerseykøer, der opnår et marmoreringstillæg, vil stige fremover, tilføjer Ejerservice-lederen.

Angus skiller sig ud

Også blandt kødkvægsracerne er forskellene tydelige.

- Resultaterne følger i høj grad det billede, vi havde forventet. De mere ekstensive racer har generelt lettere ved at opnå en god marmorering end de mere intensive racer, forklarer Torben Nørremark.

Blandt Premium Kvier og Stude skiller især Angus-krydsninger sig ud. Blandt krydsninger med store malkeracer har 8 procent fået et marmoreringstillæg, mens andelen blandt Jersey-krydsninger er 16 procent.

- Det er især Angus-krydsningerne, der skiller sig ud. Blandt krydsninger med store malkeracer har 8 procent fået et marmoreringstillæg, mens andelen er helt oppe på 16 procent for Jersey-krydsningerne. Samtidig kan vi se, at Angus-krydsningerne stort set er på niveau med Blåkvægskrydsningerne, når det gælder slagtealder, og kun ligger marginalt lavere i vægt, siger Torben Nørremark.

For producenterne peger resultaterne på tre centrale håndtag: racevalg, alder og fodring. Fedtmarmoreringen stiger generelt med dyrets alder, mens en energirig slutfodring kan løfte marmoreringen yderligere.

Dermed giver det første års resultater ikke blot en status på de mere end 5 millioner kroner i tillæg. De giver også leverandørerne et første datagrundlag for at vurdere, hvordan racevalg, fodring og slagtestrategi kan påvirke afregningen.