Dakofo advarer regeringen: Kommende kvælstofregulering kan gøre Danmark til nettoimportør

Konsekvenserne af regeringens lovforslag om en ny kvælstofregulering stopper ikke ved markkanten, men kan brede sig gennem hele fødevarekæden og gøre danske forbrugere mere afhængige af råvarer fra udlandet.

Sådan lyder det fra Dakofo.

Brancheforeningens beregninger, baseret på Seges Innovations opgørelser over det politiske brakbehov, viser, at omkring 275.000 hektar af det nuværende kornareal isoleret set kan blive taget ud af produktion, hvis afgrødefordelingen fastholdes.

Med et gennemsnitligt udbytte på 6,5 ton pr. hektar svarer det til et produktionstab på knap 1,8 millioner ton korn. Det skal ses i forhold til, at det danske forbrug af korn er på godt 8 millioner ton om året.

- Det er vigtigt, at politikerne forholder sig til, hvad reguleringen betyder for vores produktion og forsyning med fødevarer. Når vores beregninger viser et potentielt tab på knap 1,8 millioner ton korn, er det ikke en mindre justering. Det er en grundlæggende ændring af vilkårene for en hel dansk værdikæde, siger Emil Dalsgaard, direktør i Dakofo, i en pressemeddelelse.

Nettoimportør af korn

Dakofos analyse peger ligeledes på, at produktionstabet kan blive så stort, at Danmark fremover bliver nettoimportør af korn. Det har ifølge brancheforeningen betydning langt ud over landbruget.

De danske landbrugsvirksomheder vil således risikere at blive mere afhængige af korn, der skal transporteres til Danmark fra andre lande.

For den almindelige dansker vil det også betyde, at en større del af råvarerne bag blandt andet brød og mel vil være afhængig af internationale forsyningskæder og verdensmarkedspriser. Grundlæggende vil det ændre på forsyningssikkerheden og gøre Danmark mere sårbar over for eksempelvis dårlige høstår i andre lande, krig, handelspolitiske konflikter eller problemer med transport og logistik.

- Når vi reducerer den danske produktion, forsvinder behovet for korn jo ikke. Vi flytter en del af forsyningen til udlandet. For forbrugeren betyder det, at en større del af vores helt basale fødevareforsyning bliver afhængig af, om kornet er tilgængeligt på verdensmarkedet – og til hvilken pris. Det mener vi bør indgå langt tydeligere i vurderingen af reguleringen, forklarer direktøren.

Vanskeligere at dyrke i Danmark

En af de afgrøder, man hos Dakofo vurderer bliver særligt udfordret af en kvælstofregulering, er brødhvede.

I dag er Danmark allerede afhængig af import for at dække behovet for brødhvede af den nødvendige kvalitet.

Ifølge materiale bag Dakofos analyse er omkring 50-70 procent af hveden i dag dansk, afhængig af kvalitetskrav og anvendelse.

Den nye regulering kan dog gøre det vanskeligere at dyrke hvede med den kvalitet, som f.eks. møller og fødevarevirksomheder efterspørger.

- Vi importerer allerede brødhvede, fordi den danske produktion ikke altid kan levere tilstrækkelige mængder i den nødvendige kvalitet. Hvis reguleringen gør det endnu vanskeligere at producere brødhvede herhjemme, vil en større del af råvaren til vores brød skulle findes uden for Danmark. Det er svært at se som en styrkelse af dansk fødevareproduktion, forklarer Emil Dalsgaard Hansen.

Efterlyser en samlet konsekvensvurdering

Den danske regering har samtidig en politisk ambition om at udvikle en større dansk produktion af planteprotein.

Dakofo har dog lavet beregninger, som viser et potentielt fald på godt en tredjedel af det nuværende areal med bælgplanter alene som direkte konsekvens. Arealet med raps forventes at falde med op til en fjerdedel.

- Fra Dakofos side efterlyser vi en samlet konsekvensvurdering af kvælstofreguleringen. En model, der reducerer vores fælles fødevareproduktion markant og øger behovet for import fra andre lande, risikerer at skabe nye problemer. Reguleringens konsekvenser bør belyses ordentligt, før politikerne gennemfører noget med så vidtrækkende effekter, siger Emil Dalsgaard Hansen.