Den fynske landbrugsinvestor Kurt Brusgård Poulsen kan bryste sig af en stor fremgang i næsten alle sine landbrugsvirksomheder. Egenkapitalen i hans personlige holdingselskab rammer nu den halve milliard.
Det har været et indtjenende år for landbrugsfamilien Poulsen, der ejer en række bedrifter på Fyn.
Holdingselskabet Familien Poulsen Holding, der i fællesskab er ejet af Lasse, Camilla og Linette Poulsen samt af landbrugsinvestoren Kurt Brusgård Poulsen, lander i sit seneste årsregnskab, hvis periode sluttede 30. august sidste år, et resultat efter skat på 53,8 millioner kroner.