Den danske indsats for at tage kampen op mod klimaforandringer, også med fokus på landbrug, er begyndt at komme mere og mere i et internationalt fokus.
I næste uge rejser fødevareminister Jacob Jensen(V) til Washington, USA, hvor han skal deltage i det såkaldte »AIM for climate«-topmøde.
Topmødet, der er støttet af det internationale FFAR (forbundet for føde og landbrugsresarch, red.) skal belyse de muligheder, der er for at gøre noget ved klimaforandringer med innovative løsninger, specielt i landbruget.
- Begivenheden vil samle politikere, industriledere, producenter, NGO'er samt forskere og researchere verden over til at promovere klimaværktøjer, skriver arrangørerne i en meddelelse.
Topmødet får også deltagelse af blandt andre USA's landbrugsminister Tom Vilsack og landets klimaambassadør, tidligere udenrigsminister John Kerry, samt en række landbrugs- og miljøministre fra flere andre EU-lande.
Her skal Jacob Jensen blandt andet drøfte den mission, der er sat i værk i EU-regi, der er kendt som - A Mission for Soil Health to Address Climate Change (en mission for jordkvalitet, der skal adressere klimaforandringer, red.) som skal være med til at sikre bedre kvalitet i landbrugs jordene.
AIM for Climate er sat i værk af USA og De Forenede Arabiske Emirater i halen på COP26-topmødet, og har støtte fra 47 af verdens rigeste lande, der til sammen har skudt 8 milliarder dollars ind i projektet.
Pyrolyse i fokus
Mødet falder på et tidspunkt, hvor der er begyndt at komme mere og mere fokus på Danmark og landets klimaindsatser fra et internationalt perspektiv.
Det gælder blandt andet arbejdet med pyrolyseteknologien, der så småt er begyndt at komme i omdrejninger.
Stiesdal: Ikke kun snak
Således har en af verdens største aviser, New York Times for nylig været i Give i Midtjylland for at mødes med Henrik Stiesdal, stifter af blandt andet Stiesdal SkyClean, der er gået i gang med at sætte pyrolyseanlæg op i Danmark.
Et pyrolyseanlæg omdanner ved høje temperaturer restprodukter som træflis og halm til varme og biobrændstoffer, samtidig bindes op til 50 procent af biomassens kulstof i biokul. Det fjerner kulstoffet fra atmosfæren, og gør det muligt at pløje biokullet ned i jorden, der dermed får gavn af det.
Det hidtil største anlæg herhjemme er under opbygning i Brønderslev i Nordjylland, har en effekt på 20 megawatt, og forventes at være klar i slutningen af i år. Det kommer i halen på det mindre anlæg, der åbnede ved GreenLab i Skive sidste år. I New York Times bliver det omtalt som "kuldioxidfangst i praksis".
- Man kan se, at det ikke kun er snak, det her. Vi er faktisk gået i gang med at skabe noget, siger Henrik Stiesdal til New York Times.
Pyrolyseteknologien kommer efter planen til at spille en stor rolle i landbrugets bestræbelser på at sænke CO2-udedningerne i de kommende år. Til det formål er der afsat betydelige midler til støtte fra staten.
Millioner skal sætte fut i pyrolysen
Tre projekter, blandt andet det i Nordjylland, fik sidste år til sammen 194 millioner kroner fra den såkaldte Pyrolysepulje, og i slutningen af sidste måned meldte Fonden for Retfærdig Omstilling ud, at man har afsat et tilsvarende beløb i 2023.
Klimarådet har tidligere vurderet, at en udrulning af pyrolyseteknologien i stor skala har potentiale til at reducere Danmarks udledning med op til 2 millioner tons CO2 i 2030.