En af landets største godser, Bregentved Gods, solgte i november 2022 sit solcelleselskab BeGreen for et milliardbeløb til den norske energikoncern Equinor.
Det seneste regnskabsår har været gyldent for det sydsjællandske Bregentved Gods, der ligger ved Haslev. Godsets omsætning er i det skæve regnskabsår 2022/23 blevet mere end fordoblet fra 730,3 millioner kroner til 1,7 milliarder kroner.
Det fremgår af regnskabet fra CMOL Holding ApS, som samler godsets danske og polske aktiviteter inden for landbrug, energi og ejendomme.