Dansk fodringsanlægs-producent køber hollandsk samarbejdspartner

Den danske producent af blandt andet foderløsninger og gennemløbsvægte til svineproduktion, Agrisys, har fra årsskiftet overtaget griseafdelingen fra hollandske Nedap. Et firma, som Agrisys siden sin begyndelse har arbejdet sammen med og forhandlet produkter af. Det skriver Landbrugsavisen.

Med overtagelsen af Nedap Pig Division har Agrisys nu fået lagt et fundament for at fordoble sin medarbejderstab og omsætning.

- Nedap har været en del af vores DNA helt fra starten. Deres produkter passer perfekt ind i vores program – de komplimenterer hinanden – og samtidig ved vi alt om deres produkter, siger Mikael Kirk til mediet.

Nedap-navnet skiftes i forbindelse med overtagelsen til Freeda. Nedap har været igennem en strategiomlægning, der blandt andet har betydet, at man valgte at frasælge sin grisedivision, ifølge Mikael Kirk.

Læs også