10 organisationer får lov at give yderligere indspark til grøn trepart
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
En række organisationer, blandt andet beskæftiget med fødevarer, får nu lov til at give sine indspark til forhandlingerne om en CO2-afgift på landbruget i den grønne trepart. Konkret har 10 organisationer samlet fået en time til at fremføre deres synspunkter for økonomiminister Stephanie Lose. Det skriver Fødevarewatch på baggrund af et brev, som mediet har set.
De 10 organisationer tæller blandt andet Plantebranchen, Økologisk Landsforening, FødevareDanmark og Dansk Erhverv.
Plantebranchens formand, Henrik Lund, der også er direktør for selskabet Naturli’, som sælger mejerialternativer, fortæller til mediet, at han gerne ser, at man tager en differentieret momsmodel med ind i forhandlingerne. Hvor man afgiftfritager plantebaserede fødevarer, som Henrik Lund ser som en løsning på CO2-problematikken.
De 10 organisationer har foretræde for økonomiministeren den 15. marts.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































