Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Tyske Südzucker, der er Europas største sukkerproducent, forudsiger et lavere overskud for hele året efter et betydeligt fald i indtjeningen i første kvartal på grund af højere sukkerproduktionsomkostninger samt markedsvolatilitet på grund af krigen i Ukraine og Mellemøsten.

Det beretter nyhedsbureauet Reuters.

Man forventer, at EBITDA vil falde til et interval på 900 millioner-1 milliard euro (6,7-7,4 milliarder kroner) i regnskabsåret 2024/2025. Samtidig faldt aktierne i selskabet faldt 4,4 procent efter udmeldingen mandag.

- Den igangværende krig i Ukraine fortsætter med at forstærke den allerede høje volatilitet på salgs- og indkøbsmarkederne, lyder det i en melding fra selskabet og tilføjer, at effekterne fra mellemøst-krigen, der brød ud i oktober, også er svære at vurdere.

Selskabet forudser, at omsætningen for året vil komme på mellem 10 og 10,5 milliarder euro (74,6-78,3 milliarder kroner) med driftsgruppens indtjening i intervallet 500 til 600 millioner euro (3,7-4,4 milliarder kroner), sammenlignet med en omsætning på 10,3 milliarder euro (76,8 milliarder) og et driftsresultat på 950 millioner euro (7,1 milliarder kroner) i det seneste år.

Business