JU Århus har taget første spadestik til et nyt campusbyggeri på 2.130 kvadratmeter, som skal styrke læring og fællesskab for skolens elever og kursister, skriver Jordbrugets UddannelsesCenter Århus i en pressemeddelese.

Byggeriet rummer multihal, køkken/kantine og mødefaciliteter, og også udendørsarealerne får et løft med bl.a. en grøn rambla til undervisning og ophold.

- Vi ønsker at tilbyde vores elever, kursister og medarbejdere et attraktivt og levende campusmiljø, hvor der er plads til både undervisning, samvær og afslapning, siger Jens Ravn, bestyrelsesformand for JU Århus.

Målet er at skabe mere tidssvarende rammer og styrke både faglige og sociale fællesskaber i skolens grønne uddannelsesmiljø, lyder det.