Bregentved-kvartettens sidste anlæg er indviet

Der var stort rykind og taler med mange roser, da den sidste af Bregentveds fire slagtesvinestalde, FM Pork Langesnage, blev indviet.

Som tidligere omtalt i LandbrugØst står den sidste af Bregentveds fire identiske slagtesvinestalde under FM Pork A/S – på fire forskellige adresser omkring Haslev på Sjælland – nu færdig, og det blev markeret med et heldagsarrangement i dag.
Med tirsdagens indvielse over 10 timer – fra klokken 10 til 20 – havde alle muligheden for at opleve det nye klima- og miljøoptimerede slagtesvineanlæg i afdelingen, der hedder FMP Langesnage – og har Sydmotorvejen som nærmeste nabo.
Rundt på gangene i det enorme anlæg var der til tider næsten også trængsel som på motorvejen i myldretiden, og de omkring 2.000 gæster, der skønsmæssigt lagde vejen forbi, havde flere gange i løbet dagen blandt andet mulighed for at høre et foredrag om projektet.
Første spadestik til det første af de fire slagtesvineanlæg blev taget i marts 2017, og både FM Pork Sofiendal og FM Pork Turebylille blev taget i brug i for fire-fem måneder, mens FM Pork Eskildstrup fulgte efter med indvielse i slutningen af juni.
Nu er projektet altså fuldendt med indvielse af FM Pork Langesnage, der således er klar til at modtage de mange grise. Her er der – ligesom de tre andre steder – eget mølleri og 8.000 stipladser og dermed en samlet årlig produktion på 120.000 slagtesvin.


Læs mere i LandbrugØst i uge 39, der udkommer torsdag den 27. september, men allerede fra lørdag den 22. september kan ses på landbrugoest.dk.

Læs også