Flere konkurser i bygge- og anlægsbranchen

Trods stor byggeaktivitet oplever bygge- og anlægsbranchen flere konkurser for tiden i forhold til sidse år. Arkivfoto
I Flere bygge- og anlægsvirksomheder måtte dreje nøglen om i april, hvis man sammenligner med samme måned sidste år. Men Dansk Byggeri venter, at situationen bliver bedre i løbet af året, og at 2018 samlet set vil byde på færre konkurser end 2017.
Der var 80 konkurser i bygge- og anlægsbranchen i april, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er 20 flere end i april sidste år.
- Med de nye tal for april fortsætter den tendens, vi har set det seneste stykke tid. Det er en udvikling, som kan virke paradoksal i en tid, hvor bygge- og anlægsbranchen klarer sig godt. Men det vidner om, at der stadig er kamp om opgaverne, siger analysechef Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri ifølge foreningens hjemmeside.