Debat om CAP’en er i gang: - Renationalisering er det værste, der kan ske
Kommende CAP-forhandlinger handler blandt andet om at beskytte den danske fødevareeksport, lyder det fra Venstres ordfører – mens socialdemokrat også har landbrugsmedarbejdernes arbejdsvilkår i tankerne.

Landbrugsstøtten kan næppe fastholdes på det nuværende niveau i den næste europæiske landbrugsreform. Men uanset tilskudsstørrelsen bør der stadig være fælles spilleregler på tværs af landegrænserne, lyder det. Foto: Christian Ingemann
Når den næste CAP-reform skal forhandles i hus, er det vigtigste at stå fast på principperne om fælles europæiske spilleregler på tværs af landegrænserne.
Det mener Venstres miljø- og fødevareordfører i Folketinget, Erling Bonnesen.
- Det værste, der kan ske, er at lade den nuværende landbrugsreform erstatte af en form for re-nationalisering. Det vil være virkelig skadeligt for dansk landbrug, siger han.
- Hvis vi ikke havde de fælles europæiske rammer for landbrugsstøtte-politikken og de fælles spilleregler i det hele taget, ville de enkelte lande konkurrere om, hvordan de bedst muligt kunne køre udenom og lave deres helt egne særregler. Standarden i Sydeuropa ville uden tvivl blive lig med den laveste fællesnævner, man overhovedet kan forestille sig. Det ville medføre protektionisme og beskyttelse af deres egne nationale markeder, hvilket ville være den rene gift for den danske fødevareeksport. Det er ekstremt vigtigt, at vi i Europa har så lige vilkår som overhovedet muligt at konkurrere ud fra, forklarer Erling Bonnesen.
Bekymrende tendens
Venstre-ordføreren er dermed helt på linje med sin partifælle, Mariann Fischer Boel.
Den forhenværende landbrugskommissær i EU og i øvrigt også tidligere landbrugsminister på de hjemlige breddegrader har i et interview med dette medie fortalt om sin frygt for netop re-nationalisering – altså hvor de enkelte medlemslande har mulighed for at lempe på ellers fælles EU-regler eller får større og større indflydelse på eksempelvis fordeling af landbrugsstøtten. Op til genforhandlingen af CAP’en – den store aftale, der definerer den europæiske unions landbrugspolitik – opfordrede hun i interviewet netop til at værne om de fælles europæiske standarder:

Den nuværende CAP-reform gælder til og med 2027. Forhandlingen om en ny europæisk landbrugsreform begynder under det danske EU-formandskabs ledelse efter sommerferien. Foto: Christian Ingemann
- Jeg synes, at jeg i en halv snes år har set, at tingene går i retning af en re-nationalisering af den europæiske landbrugspolitik, og det er en meget bekymrende tendens, der i hvert fald aldrig vil gavne danske landmænd, lød det fra Mariann Fischer Boel.
Overimplementering i Danmark
- Danmark har jo jævnligt overimplementeret EU-reglerne, men det bliver værre, når man så åbner op for, at landene nærmest kan implementere – og i hvert fald fortolke – reglerne, som man vil, tilføjede hun.

- Det værste, der kan ske, er at lade den nuværende landbrugsreform erstatte af en form for re-nationalisering. Det vil være virkelig skadeligt for dansk landbrug, siger miljø- og fødevareordfører Erling Bonnesen (V). Foto: Erik Hansen
Den politiske nerve i Danmark vil typisk have et ønske om at gå videre end alle de øvrige medlemslande, mener Mariann Fischer Boel:
- Jeg kan garantere dig for, at vores svigersøn Axel blandt andet er forbandet over alle de efterafgrøder, han er tvunget til at så. Og det er en farlig udvikling i højere og højere grad at begrænse landmandens råderet over, hvordan han eller hun vil drive sit landbrug. Selvfølgelig må og skal der være tilpasninger og fleksibilitet over landegrænserne. Men det er en farlig vej at gå, hvis udviklingen fortsætter, og vi på dén måde kaster vrag på den fælles europæiske politik. Det vil måske være godt for små bjergbønder men ikke for de større bedrifter i blandt andet Danmark. Og de danske landmænd er faktisk superkonkurrencedygtige med en fælles europæisk politik på området, sagde hun i interviewet.
Nedtrapning af landbrugsstøtten
Erling Bonnesen understreger, at lige vilkår og fælles regler ikke nødvendigvis betyder, at landbrugsstøtten bør fastholdes på det nuværende niveau:
- Vi kommer nok ikke udenom en vis nedtrapning af hektarstøtten. Både i form af beskæring af grundbeløbet og dertilhørende øgede miljø- og klimakrav til erhvervet, som han formulerer det.
Fokus på lønmodtagerne
Hos Socialdemokratiet er man generelt enig i Venstre-folkenes bekymring for en re-nationalisering af landbrugsstøtte og -regler. Marianne Vind – et af partiets tre medlemmer af Europa-Parlamentet – mener ligesom Erling Bonnesen og Mariann Fischer Boel, at der er stærkt behov for at fastholde fælles regler på området, om end hun samtidig betoner vigtigheden af ikke kun at tænke på de selvstændige erhvervsdrivende i fødevareuniverset, men ligeledes at slås for lønmodtager-rettigheder i branchen:
- Det er ingen hemmelighed, at landbrugssektoren døjer med kritisable arbejdsvilkår. Derfor skal vi i forbindelse med den næste CAP-reform have fokus på alle, der arbejder i erhvervet, siger Marianne Vind.

- Allerede sidste gang vi fik en CAP-reform, gjaldt princippet, at jo mere klimavenligt landbrug, jo flere penge i støtte. Denne gang skal arbejdet – efter vores mening – dreje endnu mere i dén retning, siger Europa-parlamentariker Marianne Vind (S). Foto: European Union 2022 – Philippe Buissin
Ved den seneste reform blev sociale vilkår og arbejdsmiljø for første gang en del af CAP’en. I Danmark har det konkret betydet, at man nu kan blive trukket i landbrugsstøtte, hvis man får bøder af Arbejdstilsynet. Og sådanne tiltag for arbejdsvilkårene skal altså ifølge Socialdemokratiet fylde mere.
Endnu mere klimavenligt, tak
Marianne Vind understreger samtidig, at klimakampen stadig bør fylde en del, når CAP-reformen gældende fra 2028 og frem skal forhandles her til efteråret – i øvrigt under ledelse af et dansk EU-formandskab:
- Allerede sidste gang vi fik en CAP-reform, gjaldt princippet, at jo mere klimavenligt landbrug, jo flere penge i støtte. Denne gang skal arbejdet – efter vores mening – dreje endnu mere i dén retning, siger den socialdemokratiske Europa-parlamentariker.