Køkkenkrise i Danmark: Hver tredje bruger under 15 minutter på aftensmad
Arla Foods slår alarm over danskernes dalende madfærdigheder og opfordrer til national debat. Udviklingen truer både sundhed, klima og fællesskab, mener mejerigiganten.

En af de incitamenter, der skal være med til at redde madkulturen, er Arlas Madlejr, hvor skoleklasser fra hele landet siden 2012 har haft mulighed for en uges lejrskole med mad og madlavning hos Arla Fonden. Foto: Arla Foods
Madlavning fylder mindre og mindre i danske hjem, og det vækker nu bekymring hos Danmarks største mejeri, Arla.
Med kampagnen »Mad giver læring til livet« vil Arla sætte fokus på den voksende madkløft blandt børn og unge. Formålet er at få hele landet med i en debat om, hvorfor det er vigtigt, at vi kan finde vej i køkkenet.
Tallene taler deres tydelige sprog: 42 procent af danske børn og unge siger, at de ikke kan koge et æg. En ud af tre danskere bruger mindre end et kvarter på at lave aftensmad. Og antallet af hjemmelavede måltider er faldet med 11 procent over de seneste fem år.
- Forskning viser, at manglende viden om mad har negative konsekvenser for vores sundhed og klimaet, og at en meget vigtig del af vores socialisering som mennesker foregår omkring maden. Både når vi laver maden og lærer om råvarerne og deres betydning, men også når vi efterfølgende er samlet om at spise. Derfor er det et reelt problem, at markant færre børn lærer at lave mad, siger Henrik Lilballe Hansen, landedirektør for Arla Danmark, i en pressemeddelelse.
Vil vende udviklingen
Mejerigiganten ønsker at inspirere både familier, skoler og politikere til at tage madlavning alvorligt.
For virksomheden handler det ikke kun om måltidet i sig selv, men om alt det, der følger med.
- Det handler om at forstå sammenhængen mellem råvarerne, deres indhold, og hvad vi som mennesker har behov for. Det handler om helt lavpraktisk at kunne dufte og smage på råvarerne og vide, om de stadig er gode, og det handler om at kunne koge, stege, bage og blande for at lave et sundt og velsmagende måltid. Derudover har madlavningen og måltidet en vigtig social funktion, og derfor mister vi noget vigtigt i børns opvækst, hvis vi ikke laver mad og spiser sammen, påpeger Henrik Lilballe.
Børn vil gerne – men skal have chancen
Arla Fondens nye rapport »Børn, Unge og Mad« viser, at 71 procent af danske børn gerne vil blive bedre til at lave mad. De peger selv på to veje: Mere madlavning sammen med familien – og mere undervisning i skolen.
Derfor mener Arla, at det er nødvendigt, at både virksomheder og samfundet tager ansvar.
- Arla har en lang historie, hvor vi har inspireret danskerne til at lave mad, og vi står bag en række andre initiativer. Det gælder blandt andet Arla Food Movers, som er undervisningsmateriale til skoler, og hvor vi nåede ud til 115.000 børn i 2024. Et andet eksempel er Madlejr, hvor skoleklasser fra hele landet siden 2012 har haft mulighed for en uges lejrskole med mad og madlavning hos Arla Fonden, lyder det fra Ann-Camilla Kjæmpe, innovations- og marketingdirektør i Arla.
Samtidig understreger hun, at Arla i 2024 havde 46 millioner besøgende på virksomhedens hjemmeside, hvor langt de fleste besøgende var der for at finde opskrifter og madinspiration.
Madkundskab på restaurant
Et nyt samarbejde med restaurantkæden Madklubben skal give skoleelever adgang til bedre rammer for undervisning i madlavning.
- Én udfordring ude på skolerne er, at mange af de lokaler, der bruges til madkundskab, er slidte, og at det koster mange penge, hvis de skal opgraderes. Samtidig står mange restauranter tomme i skoletiden. Derfor laver vi nu denne pilot, hvor undervisningen flyttes fra skolen og til en af Madklubbens restauranter. På sigt håber vi, at det kan give noget viden, som kan bruges i hele Danmark, så det kan være en løsning flere steder, at skoler og restauranter samarbejder om undervisningen i madkundskab,” siger Ann-Camilla Kjæmpe.
Ifølge Arla handler det ikke om at sidde med alle svarene, men om at få sat samtalen i gang.
- Arla har ikke alle løsningerne. I første omgang handler det derfor om at få sat emnet på dagsordenen, så vi som samfund kan få en debat om, hvad vi kan og skal gøre i forhold til de udfordringer, det giver, når vi ikke længere laver mad sammen, tilføjer hun.