Bornholmsk landmand om landbrugsstøtte: - Der er behov for et tjek af medlemslandene

Ifølge en 41-årig bornholmsk planteavler virker det som om, at de enkelte EU-lande får Bruxelles-administrationen på nakken, hvis de behandler deres landmænd bedre end andre. Hvorimod de pudsigt nok gerne må behandle dem værre.

- Det er jo ikke spor rimeligt. Slet ikke her i Danmark, hvor overimplementering tydeligvis er et langt større problem end alle de regler, som EU-systemet sprøjter ud. EU burde efter min mening gå meget mere aktivt ind for at sikre ligebehandling af fødevareproducenter, lyder det fra Jakob Tolstrup.

- Der er i dén grad behov for et tjek af, hvordan de enkelte medlemslande fortolker reglementerne. Men så sandelig også i forhold til den helt lokale administration. Her på Bornholm er kommunens miljøafdeling presset som følge af planer omkring energiø og Rønne Havns udvidelse – med det resultat, at man ikke kan få godkendt sine minivådområder før 2027, selv om ansøgningsfristen er året før. Så der kommer simpelthen ingen minivådområder på Bornholm. Det er et eksempel på, hvordan nogle bønder forfordeles i forhold til andre, tilføjer han.

Fordele og ulemper midt ude i Østersøen

Jakob Tolstrup understreger i samme øjemed, at han generelt er tilfreds med livet som landmand, og at det faktisk ikke er så tosset at leve af fødevareproduktion midt på solskinsøen herude i Østersøen.

Jovist kan man da altid finde noget at ryste på hovedet over. For eksempel gentagne påstande om, at kvælstofproblemer i det store hav omkring den lille, danske ø nok skyldes den lokale landmandsdrift. Eller den tilbagevendende årlige slåskamp med kommunen, der gang på gang ved en skrivebordsbrøler gør en del af Jakob Tolstrups marker til et naturbeskyttet paragraf 3-område – hvilket gør det umuligt at udfylde EU-ansøgningen, indtil fejlen endnu engang er blevet rettet. Men der er absolut også fordele ved at være landmand på klippeøen, hvor klipperne langt fra driller alle kornproducenter.

- Klimazonemæssigt ligger vi et godt sted til at dyrke planteavl, og vi har generelt ret gode udbytter. De mange solskinstimer er gavnlige for især min hvidkløver, der høstes med et gennemsnit på 50 procent over landsgennemsnittet. Og selv om jeg da godt som udgangspunkt kunne tænke mig lidt mere konkurrence på grovvareområdet – hvor vi her på Bornholm kun har ét selskab i form af DLG – må jeg indrømme, at de er ret dygtige til at servicere os under de forhold, vi har. Men det er klart, at en bornholmsk landmand altid skal tænke transportforholdene ind i sin planlægning. Omkring Folkemødet var det i ugevis vanskeligt at få noget fragtet frem og tilbage med skib, i hvert fald med kort varsel, forklarer han.

Trump har fået EU til at vågne op

Bornholm er takket være især havet omkring samt østenvinden normalt lidt køligere end resten af landet. Forårets kuldegrader har i år gjort et behageligt indhug i eksempelvis skadedyrsangrebene i hvidkløver, til gengæld har den sene nattefrost holdt hovedskuddene nede på de stadig gule rapsmarker.

- Trods høje renter og vejrudfordringer, der begge har presset mig lidt de seneste år, elsker jeg livet her, og jeg nyder friheden. Sidstnævnte er dog kommet under angreb fra al den regulering, vi døjer med. Og her har jeg altså noget mere tiltro til det, der kommer fra Bruxelles, end måden, det tackles på af Danmarks Riges ledelse, som Jakob Tolstrup formulerer det.

- Jeg synes da også, at EU på mange måder er vågnet op på grund af Donald Trumps magtovertagelse. Ham er jeg ikke meget for, men jeg tror faktisk, at vi går lysere tider i møde, netop fordi europæerne nu som følge af den nye, amerikanske administration har indset, at man ikke bare kan regulere med hovedet under armen, men tværtimod er nødt til at satse på erhvervsvenlighed, konkurrencedygtighed og ikke mindst gode vilkår for innovation. Og EU var ellers på vej til at beskæftige sig med alt muligt andet end den frihandel, som hele fællesskabet burde handle om. Det er virkelig en dejlig udvikling, at man nu for eksempel tager vigtige skridt mod deregulering, siger Jakob Tolstrup.

Samarbejde undervejs med naboerne

Skindermyregård her ved Klemensker blev købt af hans far i fri handel for omtrent et halvt århundrede siden og er således Jakob Tolstrups fødegård. På bedriften, der var kvægbedrift for flere generationer siden, er der ikke længere fastboende dyr – med undtagelse af hunden Atlas og de mange svaler i maskinhuset. Til gengæld dyrker den lokale gårdejer 248 hektar frøafgrøder og fremavlskorn.

Som ø-landmand modtager Jakob Tolstrup omkring 50.000 kroner i ekstra årlig hektarstøtte – uden at dette beløb dog på nogen måde opvejer udfordringerne med en afsides produktion. Han har netop indledt en dialog med en anden lokal planteavler plus en kvægproduktion omkring et muligt maskinfællesskab, der kan gøre produktionen på Aarsballevej mere effektiv.

- Alle omkostninger er jo stukket helt af, og skal man være mere selvhjulpen, gælder det om at tænke fremad. Det handler om at gøre tingene, når man har lyst til det, ikke når man på et eller andet tidspunkt måtte være tvunget til det, siger han.

Helst fri for hektarstøtten

Jakob Tolstrup er bekymret for, om Nord- og Sydeuropa med tiden kommer til at stå for langt fra hinanden, når det gælder fælles europæisk landbrugspolitik. Blandt andet fordi nationalkonservative kræfter sydpå vil noget andet end de store, effektive bedrifter mod nord.

I den bedste af alle verdener var han helst helt fri for hektarstøtten. Den bornholmske landmand mener, at udbytterne er så fornemme hos det effektive, danske landbrug, at danske landmænd ville være bedre stillet i den internationale konkurrence uden støtte til nogen fødevareproducent her på kontinentet.

- Det er bare en naiv tanke, at vi nogensinde kommer af med dén EU-støtte. Det kommer aldrig til at ske. Der er for mange statssubsidier i resten af verden til, at man vil skille sig af med støtten her i Europa – hvor man jo bliver mere og mere bevidst om nødvendigheden af at være selvforsynende med fødevarer, forklarer landmanden.

- Det er da også på tide, at man vågner op. Vi har været begunstiget af globale rekordudbytter det ene år efter det andet, men man bliver jo lullet i søvn af den slags. Vi er nødt til at ruste os til en situation, hvor vejrliget eller den sikkerhedspolitiske situation truer fødevareforsyningssikkerheden. For fødevarepolitik, sikkerhedspolitik og for den sags skyld migration hænger sammen. Her skal man vel anerkende, at hektarstøtten også er et politisk middel, tilføjer han.

LAG-støtte er en god ting

Jakob Tolstrup hører ikke til de landmænd, som bander LAG-støtte og andre tilskud til landdistrikter langt væk. Tværtimod er det – ifølge den bornholmske landmand – noget, som også den kommende CAP-reform meget gerne må indeholde rigtig meget af:

- Jeg kender jo godt argumentet fra andre landmænd om, at alting i EU’s landbrugsbudget først og fremmest bør gå til fødevareproduktion og ikke til alt muligt andet pjat. Men jeg synes, at landdistriktsmidler er et utroligt vigtigt fokusområde, der betyder meget for yderområder som Bornholm. Jo længere ud på landet man kommer – og her på Bornholm er vi jo virkelig isoleret – jo mere tydeligt er det, hvor vanskeligt det er at tiltrække investorer. Så det er absolut en positiv ting, at bornholmere kan få et sådant tilskud til at skabe lokal innovation, siger han.