Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Når en ny CAP formentlig skal forhandles på plads inden for en nær fremtid, og landbrugsstøtten skal reformeres, er der meget, der tyder på, at debatten om støtteloft bliver en af de vigtigste, når aftalen skal falde på plads.

loftet er i hvert fald et af landbrugskommissær Christophe Hansens store fokuspunkter i arbejdet med at få landet en ny CAP-reform.

I Europa-Kommissionens første udspil til den nye CAP, der blev fremlagt i sommer, blev der lagt op til, at et støtteloft skulle ramme allerede ved 90 hektar. Og den grænse er det danske gennemsnitlige heltidslandbrug for længst bevæget sig op over.

I al den tid, der har været landbrugsstøtte, er det således kun gået én vej med størrelserne på de danske landbrug, og siden 90erne har det gennemsnitlige heltidslandbrug i Danmark været på over 90 hektar.

- Kommissionen leverer slet ikke på det, de havde lovet at ville levere på

Det beskriver den danske forsker Henning Otte Hansen blandt andet i sin bog »Dansk Landbrug i EU 1973-2022«.Han beskriver blandt andet, at de store bliver endnu større.

- Det er kendetegnende, at heltidsbedrifter i gennemsnit er vokset langt hurtiger end landbrugsbedrifterne under ét gennem de sneste årtier. Mens heltidsbedrifterne som udgangspunkt hele tiden søger at optimere produktionen og strukturen for at opnå det højst mulige økonomiske afkast, vil mange deltidslandbrug være langt mindre udsat for samme økonomiske pres, blandt andet fordi indkomst uden for bedriften ofte er en hovedindtægtskilde, beskriver han.

Vil ikke straffes

Kampen mod loftet da også været en af L&F’s vigtigste EU-politiske mærkesager det seneste halve år, da Danmark er et af de lande, der vil blive hårdest ramt af loftet.

- Vi har en højeffektiv produktion i Danmark, som samtidig tager hensyn til miljøet og klimaet. Det skal vi ikke straffes for. I stedet skal vi se på at skabe en forenklet ordning for de små landbrug, som er tilpasset de store forskelle, der er i bedriftsstrukturer på tværs af EU-landene, lød det fra formand Søren Søndergaard, da EU’s landbrugsministre var på besøg i Danmark i efteråret.

Europa-Kommissær vil have støtteloft til at handle om generationsskifte: Sådan ser det ud i Danmark

Argumentet fra kommisionen er tilgengæld at pengene skal bruges der, hvor der er mest nytte for dem, og at støtteloftet blandt anset skal finansiere tiltag, der skal styrke et generationsskifte.

- Vi har et stort problem med generationsskifte. Det har I også i Danmark. Der kommer færre unge landmænd til. Hvis vi tager nogle euro ét sted, kan vi bruge dem dér, hvor der er mest brug for dem. De unge landmænd har brug for pengene for at komme ind i landbruget. Så pengene bliver i Danmark. De forsvinder ikke til et andet sted i EU, lød det fra Christophe Hansen i efteråret om behovet for at flytte penge væk fra de største bedrifter.

Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen

EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.