Venstrefløjen kritiserer EU's gødningsplan

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Er EU-Kommissionens nylige handlingsplan for gødning en historisk dumhed eller et virkelig positivt skridt i den rigtige retning?

Det afhænger øjensynligt af øjnene, der ser. Reaktionerne fra henholdsvis venstre- og højrefløjen i Europa-Parlamentet stritter således i hver sin retning.

Planen, der blev præsenteret på parlamentets plenarsamling i Strasbourg tidligere på sommeren, handler om at gøre Europa mindre afhængig af importeret gødning, styrke den europæiske produktion samt øge brugen af husdyrgødning, biogas og andre næringsstoffer.

Hvor er hensynet til miljøet?

Hos Enhedslisten ser man imidlertid sådan på strategien, at EU-Kommissionen helt overser, hvordan overgødskning skader både vandmiljø og borgernes helbred, og hvordan EU-systemet i stedet satser alt på at støtte landbrugserhvervet massivt.

- Sagen er jo, at det, vi har behov for, er en gødningshandlingsplan, der drastisk går efter at reducere Europas overgødskning og brugen af syntetisk gødning. En gødningsbrug, der gør os afhængige af den petrokemiske industri og massiv import. Samtidig bør hensynet til miljøet være en integreret del. Det, vi får, er i stedet næsten det stik modsatte, og det er ikke alene enormt frustrerende, det er også tæt på at være en historisk dumhed, mener Europa-parlamentariker Per Clausen.

Heller ikke Enhedslistens landbrugs- og fødevareordfører hjemme i Folketinget, Rasmus Vestergaard Madsen, som selv er økologisk landmand, mener, at EU’s handlingsplan kommer i nærheden af at gøre det, den skal. Faktisk tværtimod:

- Blokeringen af Hormuz-strædet viser os med stor tydelighed, præcis hvor sårbar den konventionelle landbrugsproduktion er med sin afhængighed af importeret kunstgødning, produceret med fossil energi. Europa burde gribe krisen som en oplagt mulighed for at sætte turbo på omstillingen af landbruget til et langt mere selvforsynende og økologisk landbrug, lyder det.

- Løsningen er ikke at lave en mere europæisk produktion af syntetisk gødning, men at sikre, at vores landbrug kan fungere uden. Det savner jeg fokus på i handlingsplanen. EU’s plan mangler fremsynethed og ser ikke ud til at løse noget som helst på længere sigt. Det er både et svigt, en forspildt mulighed, og for nu at sige det på godt jysk, stjernedumt, tilføjer han.

Fødevarer kommer ikke af sig selv

Venstres medlem af Europa-Parlamentet – og det eneste danske medlem af parlamentets landbrugs- og fiskeriudvalg – har en helt anden udlægning af kommissionens gødningsplan:

- Vi tager fødevarer i supermarkedet for givet, men de kommer ikke af sig selv, siger Asger Christensen.

- Uden gødning falder produktionen, og regningen ender hos forbrugerne i form af højere priser eller i værste fald tomme hylder i supermarkedet. Derfor er det både rettidig omhu og sund fornuft, at EU-Kommissionen arbejder for at sikre europæiske landmænd adgang til gødning, mener Venstre-manden.

Han understreger, at gødningsplanen også skal ses i relation til disse måneders arbejde med den kommende udgave af den europæiske landbrugsreform, CAP’en. Fødevareforsyningssikkerhed bør ifølge Asger Christensen være et helt centralt element i forhold til, hvordan reformen gældende fra den 1. januar 2028 skal skrues sammen:

- Europa må aldrig gøre sig selv afhængig af ustabile forsyningskæder, når det gælder noget så grundlæggende som fødevareproduktion, siger han.

- Derfor handler kommissionens gødningsplan ikke kun om landbrugspolitik, men om Europas forsyningssikkerhed. Når geopolitiske kriser og forsyningsproblemer presser markedet, skal vi sikre, at europæiske landmænd kan få den gødning, der er nødvendig for at producere mad til millioner af mennesker. Hvis vi vil sikre vores fødevareforsyningssikkerhed, skal vi også sikre vores gødningssikkerhed, forklarer Asger Christensen.

Hos Landbrug & Fødevarer er man heller ikke i tvivl om, at EU's nye gødningsplan skal, kan og bør være med til at styrke fødevareproduktionen her på kontinentet. På Axelborg hæfter man sig ved, at planen både rummer tiltag, der skal hjælpe landmændene her og nu, og løsninger, der skal gøre Europas gødningsforsyning mere robust på længere sigt:

- Europa skal være mindre afhængig af Rusland og andre ustabile leverandører. Det er helt afgørende, som det denne sommer lød i en pressemeddelelse fra interesseorganisationen.

- På længere sigt skal vi bruge husdyrgødning, biogas og recirkulerede næringsstoffer langt bedre. Derfor er det positivt, at kommissionen vil se på reglerne for blandt andet afgasset biomasse fra biogasproduktion og bedre udnyttelse af næringsstoffer. Nu handler det om, at det bliver omsat til løsninger, der virker i marken, tilføjede Landbrug & Fødevarer.

Stor krisefond

Hos EU-Kommissionen lægger man ikke skjul på, at hensigten med den nye plan blandt andet er at tæmme de galoperende gødningspriser, inden krisen rammer europæernes middagsborde. Når energien bliver dyrere, følger gødningspriserne nemlig med, fordi produktion af kvælstofgødning kræver store mængder fossil energi. Derfor er gødningspriserne da også steget voldsomt som en konsekvens af krigen i Iran og lukningen af Hormuzstrædet.

Men planen er bestemt også sat i værk for i første omgang at hjælpe de landmænd, som er ramt af kraftigt stigende priser på gødning. Derfor har man frigivet 1,5 milliarder kroner i en krisefond:

- Vi vil støtte europæiske landmænd, så de kan købe den gødning, de har brug for til næste høstsæson, forklarer EU's landbrugskommissær, Christophe Hansen, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er ikke alene enormt frustrerende, det er også tæt på at være en historisk dumhed

Per Clausen (Enhedslisten), medlem af Europa-Parlamentet - om at sætte erhvervet over miljøet