Kristoffer Storm (DD): - Mange i EU ryster på hovedet over den danske landbrugspolitik

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Danmarks enegang i EU på landbrugsområdet skaber ikke kun bekymring internt i kongeriget.

Skal man tro danmarksdemokraten Kristoffer Storm, som sidder i Europa-Parlamentet, kritiserer også udenlandske iagttagere de gentagne danske forsøg på at begrænse fødevareproduktionen herhjemme.

- Mange hernede ryster simpelthen på hovedet over den danske retning, siger Kristoffer Storm – da avisens udsendte møder ham i parlamentsbygningen i Bruxelles.

- EU har jo besluttet, at fødevareforsyningssikkerhed er en af de vigtigste prioriteter i de kommende år. Det er en del af selve kernen i det, der er allermest essentielt at satse på i denne tid. Også fordi samtlige andre medlemslande anerkender betydningen af landbrug og selvforsyning af fødevarer som et sikkerhedspolitisk anliggende. Så man går jo sådan set direkte imod en fælles beslutning på europæisk niveau, når man i den danske regering gør alt, hvad man kan, for at stække landbrugets virke, tilføjer han.

’Vi ødelægger det for os selv’

Dermed hentyder Kristoffer Storm til både den omstridte gødskningslov, kommende CO2-afgift på landbruget samt flere andre resultater af den grønne trepart – plus et kommende sprøjteforbud ved drikkevandsboringer og den såkaldte grisefirepart, der skal komme med forslag til at begrænse griseproduktionen i Danmark ganske markant.

Tidligere har Venstres Europa-parlamentariker Asger Christensen – der som den eneste dansker sidder i det europæiske parlaments landbrugsudvalg – her i avisen påpeget, hvordan 26 ud af 27 EU-lande i disse år gør alt, hvad de formår, for at øge fødevareproduktionen, mens man går den stik modsatte vej i Danmark. En kritik, der altså bakkes op af Asger Christensens danmarksdemokratiske kollega i Bruxelles og Strasbourg.

- Det, der gør det her endnu mere grotesk, er det regnestykke, der fortæller os, at kun på ét eneste område får vi danskere flere penge tilbage, end vi giver ud på EU: På landbrugsstøtten. Kun på dette ene felt giver vores EU-medlemskab os et positivt cashflow. Så er det jo helt vildt at tænke på, hvordan vi ødelægger det for os selv ved helt bevidst at tage så massive landbrugsarealer ud af produktion, lyder det fra Kristoffer Storm.

Denne vinkel på diskussionen bekræftes af tal fra EU-Kommissionen. Her fremgår det sort på hvidt, hvordan danske landmænd – og Danmark i det hele taget – er begunstiget af EU-budgettet som følge af netop landbrugsstøtten. Det er hektartilskuddet alene, der gør, at Danmark netto nyder godt af EU-midlerne. Og det endda, selv om landbrugsandelen af et samlet EU-årsbudget på i øjeblikket 193 milliarder euro kun udgør en tredjedel af beløbet, mens det var mere end to tredjedele dengang, hvor Danmark blev medlem af det daværende EF.

Alt for intensivt

Den danske SSFRM-regerings repræsentanter i Europa-Parlamentet bakker imidlertid under alle omstændigheder op om de danske initiativer på landbrugsområdet:

- For det første er EU-landene pr. definition forskellige, og det skal man selvfølgelig acceptere, siger Moderaternes enlige Europa-parlamentariker Stine Bosse.

- Landbruget i Danmark har i alt for mange år drevet landbrug på en uholdbar måde. Landmændene bliver måske sure over, at jeg siger det her. Og misforstå mig ikke, for jeg elsker landbruget, og jeg har selv boet på landet. Men i Danmark bliver der dyrket landbrug alt for intensivt, med alt for meget gødning og alt for tæt på kysterne og vandmiljøet. Samtidig producerer vi danskere halvdelen af kontinentets smågrise, og det er der altså ingen grund til. Vi har ladet alt dette her ske, og nu siger vi stop. Der er overhovedet intet modsætningsforhold mellem, at vi nu i Danmark er nødt til at benytte os af det her alvorlige indgreb, og at man af helt naturlige årsager er et ganske andet sted i mange andre lande, tilføjer hun.

Om den kommende europæiske landbrugsreform, kaldet CAP’en, indbefatter en mindre eller større beskæring af landbrugsstøtten – og ikke mindst den direkte del af støtten, hektartilskuddet – mener hun ikke fortæller noget om udlandets holdning til det danske opgør med moderne fødevareproduktion:

- Men man bør da spørge sig selv, om en tredjedel af det samlede budget virkelig behøver at gå til landmændene, som Stine Bosse formulerer det.

Anderledes toner

Det er ikke umiddelbart vanskeligt at se divergensen mellem tidens danske og europæiske meldinger om fødevarebranchen.

Mens Folketinget netop har vedtaget den nye kvælstofregulering, der ifølge beregninger kan reducere den danske kornproduktion med 1,8 millioner ton, går EU den stik modsatte vej og støtter fødevareproduktionen efter tab under en hård sommer.

EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen kaldte forleden i sin tale om unionens tilstand Europas landmænd for de bedste i verden og lovede dem massiv støtte »hele vejen«, som det blev udtrykt. Samtidig varslede den tyske kommissionsformand bedre risikostyring for et erhverv, der rammes stadig hårdere af ekstremt vejr. Von der Leyen pegede både på den hårde sommer, der har ramt landbruget, og varslede forslag, der skal gøre landmændene bedre rustet mod tab efter ekstremt vejr.

Hun fremhævede ligeledes præcisionslandbrug og behovet for adgang til vand til fødevareproduktionen. Udmeldingen ligger i forlængelse af den kurs, som kommissionen har lagt de seneste måneder. I sin nye husdyrstrategi beskriver man således husdyrproduktionen som strategisk for Europas fødevareforsyningssikkerhed, mens den nye proteinplan skal gøre EU mindre afhængig af importerede råvarer.

For Landbrug & Fødevarers adm. direktør Morten Boje Hviid er modsætningsforholdet svært at overse:

- Det er bemærkelsesværdige toner fra Bruxelles. Kommissionen ser på, hvordan Europa kan passe bedre på sin fødevareproduktion i en mere usikker verden. Samtidig ser vi i Danmark nye krav, der risikerer at reducere produktionen betydeligt, siger L&F-direktøren.

Denne sommer har vist, hvor udsat produktionen kan være. Ifølge EU-Kommissionens Joint Research Centre ventes udbytterne for nogle sommerafgrøder at ligge op til 14 procent under femårsgennemsnittet efter varme og tørke.

Gødskningsloven herhjemme kan betyde, at Danmark går fra at være nettoeksportør af korn til at blive nettoimportør. Samtidig er den grønne trepart i gang med en omfattende omlægning af det danske areal. Kommuner, landmænd og naturorganisationer skal lokalt finde løsninger, der reducerer kvælstofudledningen og omlægger store arealer. Oven i det har regeringen altså ydermere varslet et nationalt sprøjteforbud omkring drikkevandsboringer.

- Det er et paradoks. Europa taler stadig tydeligere om sikre forsyninger og værdien af at kunne producere sine egne fødevarer. Herhjemme lægger vi nye krav oven på en historisk stor omlægning med den konsekvens, at vi risikerer at producere væsentligt mindre, siger Morten Boje Hviid.

Den næste CAP-reform er gældende fra den 1. januar 2028 til og med 2034. Konturerne af den vil formentlig fremgå af det overordnede EU-budget, der ventes at blive vedtaget, når regeringscheferne mødes i Bruxelles i dagene lige op til jul i år. Et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer skal dog også sige god for aftalen.

Det er et paradoks. Europa taler stadig tydeligere om sikre forsyninger og værdien af at kunne producere sine egne fødevarer. Herhjemme lægger vi nye krav oven på en historisk stor omlægning med den konsekvens, at vi risikerer at producere væsentligt mindre

Morten Boje Hviid, adm. direktør, Landbrug & Fødevarer