Bent vil få 190.000 færre støttekroner – men han mener, det er på tide

Mange kvægbønder kommer fra 2023 til at stå med et væsentligt tab i støtte. En af dem er Bent Højmark Lund, men han ser i modsætning til Danske Mælkeproducenter det som et skridt fremad for landbruget.

- Som landmand og selvstændig synes jeg, at det er sjovest at tjene sine penge selv uden at få støtte, lyder det fra Bent Højmark Lund. På gården ved Højer har de lidt over 400 malkekvæg.

De fleste går ikke ligefrem og ser frem til at miste en indkomst, som de er vant til. Men det er lige før, det er tilfældet på Gammelbygård ved Højer i Sønderjylland.

Her driver Bent Højmark Lund landbrug med 400 malkekøer, og det har han gjort så længe, at han er en af de landmænd, der de sidste mange år har haft høje betalingsrettigheder for sit landbrug og derfor har fået særlig høj landbrugsstøtte.

Men det er fortid fra 1.januar 2023, hvor den nye reform af landbrugsstøtten træder i kraft. Pengene fra betalingsrettighederne bliver fordelt ud på resten af landbruget, og dermed står mange kvægbønder til at miste betragtelige beløb, som de har været vant til at få siden 2003.

Og for Bents vedkommende har et foreløbigt estimat vist sig, at han får omkring 190.000 kroner i mindre i støtte om året med de kommende regler. Og det er helt fair, synes han.

- De penge skulle være fjernet for længst. Det er en forældet ordning, og det er ikke fair, at vi er nogle, der for så meget mere i støtte på grund af en gammel aftale, siger han.

Skulle være en overgang

Grunden til, at han og en lang række andre landmænd med køer i mange år har fået ekstra landbrugsstøtte, er en ændring i den måde, man regner landbrugsstøtten ud på, som blev indført i 2003. EU's landbrugsstøtte gik fra at være udregnet ud fra produktionen til at blive udregnet ud fra størrelsen af et landbrugsareal.

Kvæg- og stivelseskartoffellandbrug fik dengang tildelt mere støtte per hektar, fordi disse landbrug ellers ville miste mest støtte som følge af udregningen på baggrund af areal frem for produktion. Men det er kun landbrug fra dengang, der i dag har de høje betalingsrettigheder. Landbrug, der er kommet til sidenhen, får ikke de samme rettigheder.

- Det gav jo mening som en overgangsordning, men der blev bare lavet en overgangsordning uden bagkant. Og så tager folk pengene for givet og driver forretning ud fra, at de pengene er der. Men det er skidt, og naivt, hvis man har lagt sin forretning an på, at de høje betalingsrettigheder ville forsætte, mener Bent Højmark Lund.

Når Bent Højmark Lund glæder sig over nedgangen i støtte, er det især, fordi han mener, det giver et mere fair marked, så han og mange andre rutinerede malkebønder nu kommer tættere på at have samme vilkår som andre landmænd.

- Vi agerer jo på mange af de samme markeder og køber og sælger jord af hinanden, og det påvirker jo bare hele systemet, når vi får en højere støtteend de andre. Så det er godt, at pengene bliver fordelt ud mellem de forskellige sektorer, siger han.

Godt for yngre generationer

Men det er især på vegne af de yngre kvægbønder, han glædes over de lavere betalingsrettigheder. For de har gjort det sværere at komme ind i branchen som ny, ung landmand.

- Når man snakker om, at vi står over for et svært generationsskifte i dansk landbrug, så er det jo vigtigt at komme af med den her støtte. Den er skævvridende over for de yngre kræfter. Enten har de skullet konkurrere på ulig vilkår, fordi de ikke selv har kunnet få de høje betalingsrettigheder, eller også skal de købe et landbrug, der så til gengæld har fået pumpet sin værdi op af netop den høje støtte, siger Bent Højmark Lund.

- Støtten og de forskellige krav bliver jo bare en del af markedet, og det er til fordel for dem, der får støtten nu, siger han.

Skal være polstret til mindre indkomst

Han er ikke nervøs for, at branchen mister en masse penge som de har været vant til.

- Hvis man har lagt sin økonomi an på støtten, så er det jo problematisk, men så er det altså også bare sådan, det er, når man har gjort det. Og så er tabet jo heller ikke nødvendigvis så meget større, end vi oplever andre steder. Det er går jo op og ned med foderpriser og mælkepriser, og de skift skulle man jo gerne være polstret til, mener den sønderjyske landmand.

Ifølge hans egen udregning svarer hans kommende tab i landbrugsstøtten til, at han mister 3 øre per liter mælk, han producerer.

- Og det er jo mindre end den mindste regulering, der kan komme på mælkepriserne. Selvfølgelig kan der være folk, der er mere hårdt ramt end mig, men det skal helst ikke være sådan, at man er afhængige af støtten, siger han.

Mere lykkelig uden støtte

I det hele taget ser han frem til en landbrugsstøtte, der bevæger sig hen i at være mere specifik. Indførelsen af eco-schemes gør således, at man får støtte til at konkret miljø- eller klimavenligt tiltag.

- Jeg synes jo generelt, at man bliver mere lykkelig som landmand af at kunne drive landbrug uden støtte. Hvis staten så har nogle ting, de gerne vil have indført, men som ikke kan løbe rundt af sig selv, så må man jo støtte de konkrete ting, siger han.

Han ser dog et stort minus ved den kommende reform af landbrugsstøtten. For han tror ikke på, at den kan indføres uden en stigning i papirarbejdet.

- Der kommer jo noget mere af det, jeg kalder djøfferi. Det er ærgerligt, men det må vi så tage med, siger Bent Højmark Lund.

Læs også