Fire lande mangler stadig planer for landbrugsstøtten
Medlemslandene får til denne reform mere selvbestemmelse over landbrugsstøtten, men de nationale planer trækker ud.
Landbrugskommissær har meddelt, at han ikke kommer til at straffe de lande, der ikke har overholdt deadline for de nationale planer for landbrugsstøtten.
De langtrukne forhandlinger om EU’s landbrugsreform, der først blev endeligt afsluttet i november, har skabt tidspres over hele Europa, for at få landbruget klar til de nye krav og regler, der efter planen skal træde i kraft 1. januar 2023.
Det betød at, at otte medlemslande ikke nåede at lave en national startegi for, hvordan reglerne skal overholdes i deres land inden 1. januar, som var den oprindelige deadline. Og selv på nuværende tidspunkt langt inde i februar mangler fire lande stadig at kunne sende en plan af sted til Europa-Kommisionen, der skal godkende alle de nationale planer. Danmark sendte sin afsted allerede 22. december.
Der er tale om Belgien, Tyskland, Rumænien og Bulgarien, der endnu ikke har formået at sammenfatte der regelsæt, der skal gælde for landbrugsstøtten i deres lande. Forsinkelsen kommer til at forsinke processen med at godkende de nationale strategier i hele europa, der således først forventes endeligt færdige i september.
Mere selvbestemmelse
De nationale strategier er vigtige for den nye reform, fordi der i den kommende reformperiode er lagt op til mere nationalselvbestemmelse. I de nationale strategier har medlemslandene således mulighed for selv at definere, hvilke bio-ordninger der skal kunne give adgang til ekstra støtte.
Selvbestemmelsen er dog ikke større, end at planerne i sidste end skal gennemses og godkendes af Europa-Kommisionen, og det er altså dennes proces, som de europæiske landmænd nu skal vente på, inden de til september endelige kan være helt sikre på, hvordan reglerne for landbrugsstøtten kommer til at se ud i deres land.
Når danske landmænd på nuværende tidspunkt begynder at sætte sig ind i den plan, som Landbrugsstyrelsen har sendt til Europa-Kommisionen, er der altså en risiko for, at enkelte ting bliver ændret, når planen har været forbi Bruxelles.
Reformen skulle oprindeligt have været trådt i kraft 1. januar 2023, men brexitforhandlinger forsinkede processen, så den kommende reform først træder i kraft i 2023 og dermed kun kommer til at gælde i fire år frem til 2027. Normalt vedtages EUs fælles landbrugspolitik for seks år ad gangen.
