Stort potentiale i græsprotein

Der er et stort potentiale i græsprotein både klimamæssigt og økonomisk for Danmark, hvis der bliver postet penge i udviklingen, siger forsker Mette Lübeck.

Mette Lübeck vurderer, at græsprotein kan dække hele det økologiske behov for proteinfoder. Foto: AAU

Græsprotein er ikke bare en grøn foderkilde. Det er også den nemmeste måde for Danmark at blive selvforsynende på proteinfoder. Og derfor giver det god mening, at Danmark har valgt at bruge penge fra EU’s landbrugsstøtte på at sparke en ny industri i gang, der skal raffinere græs til protein. Sådan lyder det fra Mette Lübeck fra Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, der forsker i græsprotein.

- Græs er interessant, fordi græsdyrkning har en masse klimafordele i forhold til for eksempel majs og korn. Dels udnyttes fotosyntesen hen over hele året, fordi græs jo også er grønt helt hen i september. Og så har græs et større rodnet, fordi det er en flerårig afgrøde, der gør, at den holder på næringsstoffer, fortæller Mette Lübeck, inden hun kommer til den aktuelle grund til, at Danmark har afsat 250 millioner kroner til at bygge bioraffinaderier.

- Udover de klima- og miljøvenlige egenskaber græs har som afgrøde, så har den jo altså potentiale som proteinkilde, og hvis vi lærer at raffinere effektivt, så har vi den bedste mulighed for at komme af med den meget klimabelastende soja, som vi importerer, siger Mette Lübeck.

Flere effektive raffinaderier

Indtil videre er der i Danmark to raffinaderier til græs. De 250 millioner kroner skal gøre det mere attraktivt at bygge flere, så industrien kan få et skub fremad.

Raffineringen er nødvendig, fordi det kun er fire-mavede dyr, der kan fordøje græs, som det er. Der bruges derfor klimabelastende soja til især svine- og hønsefoder, og det er derfor, at politikerne har besluttet at støtte anlægning af græsrafinaderierne.

Situationen med græsprotein lige nu er, at man stadig arbejder på at få raffineringen til at være så effektivt, at den bliver kommerciel gangbar. Raffineringen trækker saften ud af græsset, og det er målet, at den saft skal have så høj en koncentration af protein som muligt.

- Udfordringen med de første teknologier har været, at der har været alt for meget protein tilbage i den faste fraktion af græsset, når vi har trukket saften ud. Så kampen lige nu er at få proteinprocenten i græsjuicen til at være så høj, at det kan fungere kommercielt som foder, fortæller hun.

Potentiale som menneskemad

Derudover arbejdes der også med, hvordan man bedst muligt for proteinerne ud af den græsjuice.

- Der har man prøvet dels at varme det op for at gøre proteinerne faste. Man har også prøvet at syrne juicen. Men begge teknologier har den ulempe, at man ikke får fjernet den meget kraftige smag, som græs har, siger Mette Lübeck.

Smagen har ikke den store konsekvens for græs’ fremtid som dyrefoder, men hvis det skulle lykkes at fjerne smagen, åbner der sig et potentiale for, at græsprotein også kan blive en klimavenlig fødevare til mennesker. Og det er blandt andet noget af det, Mette Lübeck selv beskæftiger sig med.

- Vi kigger blandt andet på at bruge nogle af de samme teknologier, som vi bruger, når der udvindes proteiner fra valle. Det er en membran-teknologi, der gør, at proteinerne ikke er ødelagte, og at vi derfor kunne putte dem i mad eller drikke. Ideelt set får vi de fineste proteiner ud til mennesker, som ikke smager af græs, og som stadig har egenskaber til, at de kan piskes og skumme, men samtidig får vi også mindre fine proteiner ud, som vi kan bruge til dyrefoder, forklarer Mette Lübeck.

I Mette Lübeck øjne er græsprotein ikke kun et klimavenligt foderalternativ, men har faktisk et potentiale for at komme til at være en meget stor del af de danske foderplaner af andre årsager.

- I forhold til de forsøg med husdyrsfoder, der er lavet, så tyder det rigtig godt. Det kan fuldt ud erstatte soja i forhold til ernæring.

Så hvis græs skal kunne afløse soja, så handler det altså i høj grad om forsyningsmuligheden.

- Problemet er, at vi lige nu får soja fra et areal, der er på størrelse med Sjælland, og det kan være svært at komme op på de volumener. I første omgang håber man på at komme op på 100.000 hektar, men det kan være svært at komme derop, hvor vi helt kan undgå soja i vores foderproduktion.

Kan dække det økologiske foderbehov

Hun tror dog trods alt på, at græsprotein spiller en central rolle i dansk landbrug, hvis man kigger ti eller femten år frem i tiden.

- Jeg kunne forestille mig, at der ville komme en helt masse decentrale anlæg rundt om i landet, hvor der er et godt oplæg. De kommer formentlig til at ligge sammen med biogasanlæg. Det vil kunne komme til at dække al det økologiske protein til vores økologiske dyr og også en stor del af det konventionelle behov.

Hvis græsprotein både er miljø- og klimavenligt, og det kan gøre Danmark langt mere selvforsynende i foder, hvad er så udfordringerne i at få det til at lykkes?

- Vi skal jo kunne se, at det bliver økonomisk gangbart, for at det bliver en kommerciel succes i stor skala. Det vil jeg tro vil ske i takt med, at teknologien bliver modnet, og flere landmænd kommer med. Men hvis nu ikke bioraffinaderiernes anlæg bliver lønsomme, og hvis ikke der er et økonomisk incitament til, at landmændene lægger om, så bliver hele den her vision og drøm jo aldrig til virkeligheden, lyder det fra Mette Lübeck.

Læs også