Økologisk Landsforening: Den grønne omstilling haster mere end nogen sinde

Krigen i Ukraine viser, at EU’s landbrugspolitik savner modstandsdygtighed mod kriser, siger ØL’s landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed.

- Man hjælper ikke de lande, som har udfordringer med sult med at opdyrke brak. Deres situation er udløst af klimakrise, og ikke af krigen i Ukraine. Der er ingen af hjælpeorganisationerne som står og efterlyser, man nu skal rulle landbrugsreformens grønne omstilling tilbage, siger Sybille Kyed, som er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Der er intet behov for at sætte den grønne omstilling af EU’s landbrugspolitik på pause på grund af kornmanglen på verdensmarkedet og stigende omkostninger for landmændene.

Krigen i Ukraine demonstrerer, tværtimod, at der er brug for at presse på med CAP-reformen, mener Økologisk Landsforening.

- Overordnet set så understreger den aktuelle situation, hvor vigtigt det er, at vi får gennemført den grønne omstilling. Og situationen gør bare, at der er behov for at gøre det hurtigere end før. Den situation her er skabt af mange års fejlagtige politik - ikke bare af krigen i Ukraine. Jo længere vi venter med at skabe et bæredygtigt landbrug, jo mere forværres situationen, siger Sybille Kyed, som er ØL’s landbrugs- og fødevarepolitisk chef.

Der er jo andre som mener, at situationen, tværtimod, fordrer, at man ruller den grønne omstilling tilbage for at få produceret noget mere korn, blandt andet ved at suspenderer EU’s brakregler?

- Hvis vi skal afhjælpe en aktuel fødevarekrise, så skal vi have noget mere korn til konsum. Det gør vi bedst ved at prioritere dyrkede arealer til at producere korn til konsum frem for til foder. Effekten af at tage braklagte arealer ud til genopdyrkning er minimal i forhold til, at vi afsætter nogle flere af vores foderarealer til at producere til konsum.

Er det noget, som landbrugsreformen med den grønne omlægning af landbrugspolitikken ser ud til særligt at fremme?

- Landbrugsreformen er jo ikke en planøkonomi. Hverken Økologisk Landbrug eller Europa-Kommissionen er fortaler for kvoter på husdyrhold. Men der er mål i landbrugsreformen for at nedsætte forbruget af antibiotika og for at fremme dyrevelfærd. Og det kan kun gøres ved at prioritere produktionssystemer, som giver dyrene mere plads. Og jo mere plads man skal give dyrene, jo mere vil man nedbringe det samlede husdyrhold, og jo mindre foder er der behov for at dyrke. EU’s klimakrav vil også reducere husdyrholdene, fordi det er nødvendigt for at nå i mål med klimaindsatsen, og det vil også fremme flere afgrøder til konsum frem for til dyr.

Flere medlemslande og Europa-Kommissionen er fortalere for at opdyrke eksisterende brakmarker og udskyde CAP-reformens krav om endnu mere brak på bedrifterne. Hertil fremfører Sybille Kyed, at det ikke batter meget til at imødegå den fødevarekrise, der truer udviklingslande i Nordafrika og Mellemøsten som følge af den svigtende eksport af afgrøder fra både Ukraine og Rusland.

Opdyrkning af brak batter ikke

Hun henviser til beregninger fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet, der er rådgiver for regeringen. IFRO skønner, at hele EU med et optimistisk skøn vil producere 10-12 millioner ton mere korn ved at opdyrke eksisterende brakjorder. Men heraf vil kun 30 procent dyrkes som korn til konsum, og ikke til foder.

Danmarks samlede kornproduktion til både foder og fødevarer var i 2021 på 8,8 millioner ton ifølge Danmarks Statistik.

Europa-Kommissionen har givet medlemslandene lov til at lade deres landmænd opdyrke eksisterede brak. Men den mulighed afviser den danske regering, der dog synes stemt for at udskyde et nyt brakkrav i CAP-reformen på fire procent af landbrugsbedrifternes jorder med et år. Samme holdning som regeringen har Landbrug & Fødevarer.

Sybille Kyed siger om opdyrkning af eksisterede brakjorder:

- Vi kan ikke set forslaget om at opdyrke den eksisterende brak som andet, end at nogle har udnyttet en meget trist situation til at prøve at vriste sig fri af nogle af de grønne krav. For det batter ingenting i forhold til behovet for at sikre produktion af flere fødevarer. Det vil meget nemt gå til at producere foder, og det er jo ikke husdyrsprodukter, vi skal eksportere til Mellemøsten og Nordafrika for at imødegå en sultkatastrofe.

Frygter at brakkrav udskydes

Om udskydelse af CAP’ens fremtidige brakkrav, siger hun:

 - De fire procent er jo ikke alle sammen nye brakarealer, idet eksisterende brakarealer, markbræmmer og bi- og vildtvenlige tiltag kan tælle med i opfyldelsen af det nye krav. Så der er ikke tale om at reducere det dyrkede areal med fire procent. Men vores opfattelse er også, at nu har vi i så mange år taget plads fra naturen, så vi kan ikke udsætte at give noget af det tilbage til naturen igen.

Økologisk Landsforening frygter, at det godt kan ske, at EU udskyder kravet om de fire procent brak. For det vil være et mindre indgribende skridt mod naturen end at tillade genopdyrkning af de eksisterende brakmarker under MFO-reglerne, fordi der her er tale om eksisterende natur, som så skal tages tilbage i produktion, og ikke oprettelse af helt ny natur, konstaterer Sybille Kyed.

- Når nu kommissionen har sagt ja til, at medlemslandene kan vælge at tillade at genopdyrke MFO-brakområder, så er det svært at forestille sig, at kommissionen ikke kunne finde på at gøre noget tilsvarende med kravet på de fire procent i CAP-reformen. Og vores egen fødevareminister har sagt, at han ikke er indstillet på, at vi i Danmark skal genopdyrke MFO-brakken, men han kan gå med til eventuelt at tage høslæt på det og lade det afgræsse og til at vente med, at man ruller fireprocents-kravet ud. Så vi anser det for at være meget sandsynligt, at vi får en udsættelse at se.

Færre foderafgrøder og mere til konsum

I et fælles brev til fødevareminister Rasmus Prehn advarer ØL sammen med Dansk Ornitologisk forening, Danmarks Jægerforbund og Danmarks Biavlerforening både mod at opdyrke eksisterende brak og at udskyde CAP-reformens skærpede brakkrav. Det er der slet ikke brug for, fremfører de.

Dansk Landbrug alene kunne producere fødevarer til 5 millioner flere mennesker, svarende til 1,33 flere end i dag, hvis de danske landmænd dyrkede fødevarer på bare 10 procent af de arealer, som i dag bruges til at dyrke dyrefoder, skønner de fire organisationer.

- Man hjælper ikke de lande, som har udfordringer med sult med at opdyrke brak. Deres situation er udløst af klimakrise, og ikke af krigen i Ukraine. Der er ingen af hjælpeorganisationerne som står og efterlyser, man nu skal rulle landbrugsreformens grønne omstilling tilbage, siger Sybille Kyed.

Problemet er ulige fordeling

Netop klimakrisen er en større trussel mod verdens fødevareforsyning og sultkatastrofer i udviklingslande end krigen i Ukraine, fremfører ØL også i et fælles debatindlæg sammen med nødhjælpsorganisationerne Oxam Ibis og MS Action Aid samt Greenpeace. Og kuren er ikke at sætte EU’s grønne omstilling på pause, understreger de.

»Der produceres mad nok til alle. Problemet er ulige fordeling, et stort madspild og ineffektiv brug af landbrugsjorden til at dyrke dyrefoder og afgrøder til biobrændstof i stedet for mad til mennesker«, skriver de.

Er der behov for den krisestøtte, som kommissionen i sin nødhjælpspakke også vil åbne for med de 500 millioner euro til de landmænd, som er ramt af højere priser på energi, brændstof, foder og gødning med mere?

- Det er ikke en blomst, som er groet i vores have. Det er lidt paradoksalt, at nogle af dem, som bliver ramt hårdt af krisen, driver en produktion, som vi skal have mindre af, for eksempel korn til foder baseret på brug af kunstgødning. Hvis man skulle lave en krisestøtte, som kunne forsvares, så skulle den være indrettet sådan, at den fremmer en grøn omstilling. Så som udgangspunkt så vi helst, at man ikke introducerer den her krisestøtte, da vi ikke anser det for sandsynligt, at den kan indrettes hensigtsmæssigt inden for de tidsfrister, der er sat af kommissionen. På den anden side må vi sige, at hvis andre medlemslande får krisestøtte, så må vi også hellere benytte os af den i Danmark. Ellers er vi jo bare med til at finansiere landbruget i andre lande i konkurrence med vores eget landbrug.

En bedre idé end at lempe på EU’s told på den klimabelastende import af kunstgødning vil efter ØL’s mening være at øge økologernes adgang til næringsstoffer ved at give dem lov til at bruge fiskeinsilage, som er et restprodukt fra fiskeindustrien, og restprodukter fra fremstillingen af mælkesyrebakterier (Eluat) og fra produktion af blodfortyndende medicin (Fertigro).

- Vi er udfordret af, at vi har behov for at øge vores udbytter i marken. Og her er adgangen til næringsstoffer vigtig. Det kan man løse ved at øge antallet af typer af restprodukter, som økologien må bruge som gødning og ved at skabe et bedre økonomisk grundlag for kløvergræs, for eksempel i indretningen af afregningsmodeller for gas fra biogasanlæg, siger Sybille Kyed.

Hvordan ser ØL på forslaget fra nogle udenlandske landbrugsorganisationer om at tage penge fra landdistriktsprogrammet til at udbetale direkte støtte som krisehjælp? Er det en god idé?

- Nej, for det haster med at få indrettet landbruget til at være bedre i balance, både hvad angår klima og miljø. Enhver rysten på hånden i forhold til at gå den grønne omstillings vej sender nogle forkerte signaler.

Landbrugsreformen indebærer etårige, såkaldte økoordninger (eco-schemes), men heller ikke overførsler af støttemidler fra landdistriktsprogrammet til økoordningerne, har ØL fidus til, sådan som økoordningerne er designet her i Danmark.

- På den korte bane har vi behov for noget fødevarehjælp til udviklingslandene. Og man kunne måske godt forestille sig, at medlemslandene lavede aftaler med landmænd om at dyrke afgrøder til opkøb til FN’s fødevarehjælp. Jeg kan ikke vurdere, om landbrugsstøtten og eventuelt økoordninger må bruges på den måde. Men det er mere den slags, vi kan se for os kunne komme i spil, hvis der skulle overføres midler fra landdistriktsprogrammet.

Hvad mener Økologisk Landsforening om at lempe på EU’s statsstøtteregler? Er det formålstjenligt til at afhjælpe krisen for nogle landmænd med de stigende omkostninger?

- Det er ikke de danske landmænd, som lider det største offer. Planteavlere har udsigt til at få en meget højere afregningspriser for deres afgrøder. Men man kunne godt forestille sig, at man gav adgang til en differentieret moms, så den blev lavere på frugt og grønt og økologi. Og at man lavede nogle afregningsløsninger, som motiverede til produktion til biogasanlæg, der var baseret på restprodukter fra landbruget og på kløvergræs frem for majs.

Økonomisk støtte fra EU til privat oplagring af svinekød for at holde afregningspriserne i vejret, som nu også er muligt, er helt forkert set fra økologernes synsvinkel.

- Der er jo med til at holde priserne op for både svineproduktionen og for foderkorn. Det er direkte kontraproduktivt, når vi mangler mad til nogle lande, som er truet af fødevarekrise, og i forhold til at fremme omstillingen til flere konsumafgrøder, siger Sybille Kyed.

Læs også