Jægerforbund opfordrer til større frivillighed: - Vi har ikke brug for flere krav

En enkelt busk, en sangfugl kan sætte sig i, eller en stribe, der forbinder en biotop med resten af landskabet, er eksempler på små, omkostningslette tiltag, som en landmand kan udføre på sin mark og være med til at sikre biodiversiteten og dyrelivet.

Tiltag, som landmændene bør arbejde målrettet med, mener Danmarks Jægerforbund. Og også tage større skridt, end hvad der bliver lagt op til af krav fra EU og den danske stat. For så længe der ikke sker en mærkbar fremgang i bestanden af arter som f.eks. agerhønen, vil de biodiversitetssikrende krav fra EU kun blive mere og mere omfattende.

- Når man ikke kan løse noget af frivillighedens vej, så forfalder vi til at lave love og regler. Det er ligesom, når man ikke kan køre ordentligt i trafikken, så kommer der hastighedsbegrænsninger. Eller - hvis vi skal være hårde ved os selv - hvis vi ikke formår at forvalte hjortevildtbestanden. Så laver man regler, som jægerne synes er mærkelige. Men havde vi formået at tage ansvaret selv, så havde vi undgået de regler. Med hensyn til markvildtet og biodiversiteten i landbrugslandet har jægerforbundet i over 25 år lagt op til, og understøttet mulighederne for, frivillige tiltag på ejendomsniveau. Siden 2013 har vi haft en ambitiøs markvildtindsats med lokale frivillige lav. På intet tidspunkt har vi oplevet reel politisk interesse fra landbrugets side til at bakke denne indsats op. Det er derfor, at vi nu nødtvunget hilser krav velkomne – men vi havde hellere set, at landbrugets politikere med rettidig omhu havde grebet udfordringen og løst problemet af frivillighedens vej, siger Jens Venø Kjellerup, hovedbestyrelsesmedlem og formand for Danmarks Jægerforbunds markvildtudvalg. 

Væsentligt løft

I december indsendte Landbrugsstyrelsen sin plan for en udmøntning af den kommende CAP-reform, der skal gælde for perioden 2023-2027, til godkendelse hos EU-Kommissionen. I reformen lægges der op til en udlægning til ikke-produktive arealer på mindst fire procent hos landmændene. Noget, der i praksis oftest vil betyde, at arealerne bliver udlagt til brak.

Ifølge tal fra National Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet er cirka 3,2 procent af landbrugsarealerne – svarende til cirka 45.000 hektar – i forvejen udlagt til brak. Men 66 procent af landbrugene ligger under gennemsnittet. Og 83 procent af landbrugene har under fem procent udlagt til ikke-produktive elementer.

Bundniveauet for mængden af arealer med ikke-produktive elementer vil altså blive løftet væsentligt med det nye fire-procents krav. Og man ser derfor generelt meget positivt på kravet, som også kaldes for GLM 8-kravet, hos Danmarks Jægerforbund.

Men det er vigtigt, at landmændene ikke bare udlægger de fire procent som fjernbrak. De ikke-produktive arealer skal helst ligges i forbindelse med noget eksisterende natur, for ellers har det alligevel ingen effekt på biodiversiteten, lyder det fra jægerforbundet. 

- Det, vi har oplevet, er, at nogle landmænd har sagt, at så må de leje noget jord i Vestjylland og placere brakarealerne der. Men det er ikke hensigten, for så oplever vi ikke et løft i biodiversiteten, og så bliver de ramt af hammeren igen i form af nye regler, siger Jens Venø Kjellerup. 

Placer arealer rigtigt

Ifølge Danmarks Jægerforbund kan man med ganske få, klogt placerede hektar få en stor effekt. Det gælder ikke mindst for flere af de rødlistede fuglearter som agerhønen, viben og lærken, der alle er kategoriserede som sårbare eller nært truede, og som over årene er gået voldsomt tilbage.

Arbejder man målrettet for at forbedre forholdene for de nævnte fuglearter, vil man også nemt kunne påvise en fremgang for fuglene i landbrugslandet i fremtiden – og skåne landmændene for en række yderligere krav, påpeger jægerforbundet. 

- Der har været mange muligheder for at lave tiltag under den gamle CAP-reform. Der har været forskellige muligheder i forhold til brakordningen, bestøverbrak og blomsterbrak samt vildt- og bivenlige tiltag. Muligheder, vi har arbejdet for at brede ud. Og der kunne man godt have ønsket sig, at flere så, at vi står med en katastrofal udvikling for de fuglearter og det insektliv, der er tilknyttet det åbne land, siger Jakob Bergmann Nielsen, chefkonsulent hos Danmarks Jægerforbund, og fortsætter:

- Men i stedet er størstedelen af MFO-kravet  blevet opfyldt med efterafgrøder, ved at bruge de rigtige arter i sin pligtige efterafgrøder. Men hele formålet med de grønne krav i den nuværende reform var netop at løse problemet med den faldende biodiversitet. Så fandt man ud af i midtvejsevalueringen, at det ikke virker. Og det leder frem til en reform, der skal løse det samme problem. 

Fokus på biodiversitet

Derfor hilser jægerforbundet også et nyt såkaldt »eco-scheme« med fokus på biodiversitet og bæredygtighed, der er med i den danske plan for en udmøntning af CAP-reformen, velkommen. Eco-schemet har til formål at øge omfanget af brakarealet og arealer med markbræmmer og småbiotoper på landbrugsarealerne.

En ordning, som bygger oven på kravet om de fire procent ikke-produktive elementer under GLM 8. Hvis landbrugeren forpligter sig under dette eco-scheme og øger sit bidrag ved at udlægge mindst syv procent ikke-produktive elementer på omdriftsarealer, nedsættes GLM 8-kravet med én procent til tre procent, hvorved den ene procent vil opnå støtte via denne ordning. 

- Den kom faktisk med i 11. time, og det er vi glade for, at det gjorde. Landbrugsstøtten er blevet nedsat en smule, fordi der er blevet afsat procenter til bioordninger. Så for dem, der gerne vil gøre noget mere, er det positivt, at man har den her mulighed. Der er afsat midler til cirka 50.000 hektar, og der kunne jeg godt have ønsket mig nogle flere penge i forhold til andre ordninger, der har mere dødvægt, eller som indeholder tiltag, der gøres i forvejen, siger Jakob Bergmann Nielsen. 

Danmarks Jægerforbund understreger, at man gerne ser landmændene genereret mindst muligt. Og at man står parat til at samarbejde med alle, der kan se ind i den samme dagsorden. Det vækker også ros, at landbrugenes rådgivningscentre i stigende grad er begyndt at ansætte konsulenter med viden om biodiversitet. 

- Det, synes jeg, er positivt, fordi der mangler viden og faglighed på de centre her. Og det er både den slags faglighed, der handler om krible-krable livet, vildt og lovgivning, men også om økonomi. Det handler om at man kan ærlig over for sig selv og sine kollegaer om, hvornår man kører ud og gør noget, og hvornår man kan lade være med at dyrke lige på dén stribe, siger Jens Venø Kjellerup.

I 1950 blev der skudt 438.000 agerhøns og 448.000 harer. I 2020 blev der skudt 16.000 agerhøns og 29.000 harer. Årsagen til det faldende jagtudbytte er ifølge Danmarks Jægerforbund manglende levesteder og intensiveret landbrug.