Afgræsning kunne give bedre biodiversitet – men det får man ikke støtte for

Når landmænd fra første januar kan søge ekstra støtte for at styrke biodiversiteten, kan man ikke få støtte på arealer, hvor husdyr græsser, selvom det i mange tilfælde vil være det til gavn ifølge biodiversitetsforsker.

Håbet med de nye bioordninger i landbrugsstøtten er blandt andet at få flere arealer som dette rundt omkring de danske marker. Foto: Michael Strandfelt.

Til nytår bliver det muligt for de danske landmænd at søge om ekstra landbrugsstøtte til områder, hvor man laver tiltag, der skal forbedre biodiversiteten på deres landbrug.

Men støttemuligheden giver ikke mulighed for, at man kan have græssende dyr på de områder, man tager ud af dyrkning for at styrke naturen. Og det er ærgerligt, for det kan i flere tilfælde være gavnligt for biodiversiteten, hvis man lader dyr græsse på de arealer, man vil bruge til at bruge til at lade naturen råde.

- Det er forskelligt fra areal til areal, hvad der er det bedste at gøre. Men i mange tilfælde vil det give mening at lade husdyr græsse steder, hvor man gerne vil gavne biodiversiteten. Dyrenes afføring giver simpelthen for eksempel nogle betingelser for liv, siger Beate Strandberg, der er forsker i biodiversitet på Århus Universitet.

Må ikke anvendes til produktion

Specifik støtte til biodiversitet er en af de såkaldte bioordninger, som fra 1. januar bliver en del af landbrugsstøtten, når den kommende reform af EU's landbrugspolitik træder i kraft.

22,5 procent af den direkte landbrugsstøtte til landmændene vil gå til bioordninger, der er tiltag, der enten skal gavne klima, miljø eller biodiversitet. En af disse ordninger er altså målrettet, at landmænd skal tage arealer ud af dyrkning for at give plads til naturen. Og som ordningen er skrevet, er der lagt op til, at der slet ikke må foregå landbrugsaktivitet. Altså heller ikke afgræsning.

”For at få tilskud må du ikke anvende områderne til produktion og derved heller ikke afgræsse eller bruge gødning eller pesticider på arealerne,” lyder det således i reglerne for bioordningen for biodiversitet.

Kassetænkning

Reglen medtager blandt andet kritik for Dansk Naturfredningsforening, der gerne så, at man liberaliserede muligheden for at afgræsse de arealer, der skal styrke biodiversiteten.

- Det har jo strengt taget ikke så meget med biodiversitet at gøre, når man ikke får græssere ud på arealerne. Det ville helt klart styrke effekten, hvis vi får nogle dyr ud for at lave noget ravage og give noget mere liv, siger Rikke Lundsgaard, der er seniorpolitisk rådgiver for Dansk Naturfredningsforening.

Hun efterlyser mindre kassetænkning når politikerne og Landbrugsstyrelsen tilpasser de støtteordninger, der skal skubbe dansk landbrug i en mindre grøn retning.

- Det er som om, at der er en tendens til at tænke, at enten skal det være grønt, eller også skal det være produktion. Og det er da også rigtigt, at vi skal have taget områder ud af produktion, hvis vi gerne vil styrke biodiversiteten, men på det her område, ville det altså give mening at være mindre firkantet. På nogle arealer ville det faktisk give mening at have husdyr, der græsser, når man vil styrke biodiversiteten, siger Rikke Lundsgaard.

Store variationer

Men når lovgivningen bliver mindre firkantet, så bliver det i nogle tilfælde også sværere at skrue sammen og ikke mindst at håndhæve.

Det indvender Beate Strandberg, der blandt andet har været med til at skrive en vurdering af miljø- og klimaeffekterne ved afgræsning af småbiotoper, der blev udgivet i marts.

- Problemet er, at det er forskelligt fra områder til område, om det giver bedst mening at tage græsning i brug. Og så kommer det også an på, hvor meget og hvordan man græsser. Så i forhold til at kontrollere bliver det lige pludselig mere kompliceret at håndhæve, siger hun.

Det er blandt andet effekter på udvaskning af næringsstof, der kan blive svært at vurdere.

For eksempel vil næringsstofeffekt ved græsning og afsætning af husdyrgødning typisk betyde relativt mere for hede-biotoper, som i forvejen er næringsfattige, end for mere næringsrige skovbiotoper.

Effekt uanset hvad

En af konklusionerne fra den rapport om græsning og småbiotoper, som Beate Strandberg har været medforfatter på, er dog, at effekten ved græsning ikke er så stor i forhold til den generelle effekt ved at få landmænd til at anlægge små biotoper i deres landbrugsarealer.

- Men det er meget forskelligt fra areal til areal, om græssende dyr har effekt. Men i det store hele er det markant vigtigere, om der bliver taget arealer ud af dyrkning, end om der er græsning eller ej.

Hvor stor gavn bioordningen generelt vil få af bioordningen for biodiversitet, er dog også meget afhængigt af, hvilke beslutninger landmændene tager.

- Det kommer meget an på, hvilke typer arealer, der ender med at blive taget ud. Derfor er det rigtig svært at lave beregninger på sådan nogle ordninger. Men selve det at tage jord ud og oprette småbiotoper, det ,ved vi, har gode effekter. Og tit er der også et vist overlap mellem de områder, som landmændene med fordel kan tage ud af produktion, og de områder der vil gøre sig godt til at styrke biodiversiteten. Det øger sandsynligheden for, at vi får nogle gode biotoper ud af de her udtagninger, lyder det fra Beate Strandberg.

Bioordning for biodiversitet:

Man kan fra 1. januar få tilskud til at udlægge nye ikke-produktive arealer og elementer på dine landbrugsarealer i form af brak, bræmmer og småbiotoper. For at få tilskud må du ikke anvende områderne til produktion og derved heller ikke afgræsse eller bruge gødning eller pesticider på arealerne.

Alle, der vil have landbrugsstøtte, skal udtage fire procent af deres jord efter 1. januar, men der er mulighed for at få ekstra støtte, hvis man udtager endnu mere

Under ordningen biodiversitet må hele arealer udlægges med ikke-produktive elementer og på alle arealtyper. Du kan højst indmelde 50 procent af hele din bedrifts arealer i ordningen

Hvert ikke-produktive element skal minimum være 100 m2

Kilde: Landbrugsstyrelsen.

Hør podcast om biodiversitet

Du kan høre hele interviewet med Beate Strandberg om EUs landbrugstøtte og incitamenterne til at styrke biodiversitet på vores hjemmeside capidanmark.dk, hvor du også kan høre adskillige andre podcast om reformen af EU’s landbrugspolitik. 

Læs også