Antallet af landbrug vil fortsætte med at styrtdykke, både i Danmark og i hele EU. Og særligt de små og mindre bedrifter vil forsvinde, mens de store bedrifter vil blive flere og større.

Det varslede Europa-Kommissionens generaldirektorat for interne politikker her i sommer i en prognose for den fortsatte strukturudvikling.

I EU vil antallet af landbrugsbedrifter per 2040 generelt være skrumpet med 62 procent til 3,9 millioner bedrifter i forhold til 2016. Da talte de i alt 10.000 millioner bedrifter.

Herhjemme er antallet af heltidslandbrug faldet fra 10.000 i 2016 til 8000. Og også i Danmark bliver der færre af de små og flere af de store landbrug.

Siden 2001 er antallet af helt store landbrug steget brat herhjemme, sådan som trenden er også i resten af EU. Og det er en udvikling, som EU’s landbrugsstøtteordning, CAP’en, ikke rigtigt kan stille noget op over for, konstaterer kommissionen selv (se avisens udgave fra uge 35).

Også økologer rammes

Det økologiske landbrug kommer ikke til at slippe nådigere. Heller ikke selv om økologerne er bedre i overensstemmelse med forbrugertrenden end deres konventionelle kollegaer, skønner landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed.

Hvad er Økologisk Landsforenings prognose for økologernes vedkommende, hvad angår strukturudviklingen?

- Økologien vil følge den generelle strukturudvikling. Det er vores forventning. Udviklingen er præget af, at der er nogle stordriftsfordele. Og de stordriftsfordele gør sig også gældende inden for økologien.

- Ved siden af det vil der også være plads til bedrifter med direkte salg til forbrugerne. Og her har økologien en særlig fordel, fordi det, at et brug drives økologisk, tilfører bedriften en særlig autenticitet. Og det er også en særlig kvalitet for forbrugerne, at produkterne er økologiske. Så den overordnede tendens vil være, at også de økologiske landbrug vil blive større og færre, men blandt landbrug med direkte salg forventer vi, at mange vil være økologiske.

Europa-Kommissionens generaldirektorat for interne politikker bruger ligefrem ordet drastisk om strukturudviklingen. Bliver udviklingen lige så voldsom særligt for de danske økologer?

- Ja. Vi har ikke nogen grund til at tro, at udviklingen ikke vil fortsætte den her drastiske vej med et voldsomt fald. Jeg kan ikke pege på noget, der skulle gøre, at udviklingen ikke bliver den samme i det økologiske landbrug.

Er der nogle fordele, som økologer kan have i konkurrencen om forbrugernes gunst i forhold til det konventionelle landbrug, som kan gøre, at forholdsvis færre økologer vil bukke under for strukturudviklingen?

- Vi tror helt bestemt, at økologerne er bedre i overensstemmelse med, hvad fremtidens forbrugere vil efterspørge. Økologien leverer på klima, dyrevelfærd og det rene drikkevand, som er, hvad forbrugerne efterspørger fra landbruget. Det er den store forskel i forhold til det konventionelle landbrug, at økologerne står for en forandringsdagsorden. Og den vil vi gerne på bedst mulige måde levere på, hvor – som jeg ser det – det konventionelle landbrug er meget mere defensiv og prøver at forsvare landbruget, som det ser ud i dag, og de insisterer på at opretholde det i sin nuværende form.

Fordel af forbrugertrend

- De gør det virkeligt ikke nemt for sig selv. De små, økologiske landbrug med et direkte salg lever bedre op til det billede, forbrugerne gerne vil have af, hvor deres fødevarer kommer fra.

Den nye landbrugsreform for tiden frem til 2028 arbejder jo med en målsætning om en fordobling af økologien i EU. Vil det så være de store økologiske bedrifter, som skal trække den udvikling?

- Det afhænger af, om man måler fordoblingen på areal eller på omsætningen af økologiske fødevarer. De store forbrug skal ikke trække udviklingen, men de vil nok i sagens natur i kraft af deres størrelse hurtigere kunne bidrage til at nå fordoblingsmålet. De vil også i kraft af deres størrelse nyde godt af en omkostningseffektivitet og nogle stordriftsfordele. Det økologiske landbrug konkurrerer jo også på pris. Og de store økologiske landbrug vil alt andet lige kunne holde deres priser nede.

Jordpriserne stiger, og det bliver dyrere og dyrere for nye landmænd at etablere sig. Et skrækscenarie blandt nogle konventionelle landmænd er, at der kommer eksterne investorer ind i landbruget, som ikke har landbruget for øje, men mere profithensyn. Kan sådan en udvikling også ske i den økologiske sektor?

-Ja, det vil man også kunne se ske i den økologiske sekter. Og det er bestemt også en udvikling, som man skal være opmærksom på. Det er positivt med investeringer udefra, men hvis der ikke er et engagement i lokalområdet, så er det ikke befordrende for at skabe nogle levende og attraktive landdistrikter. Og – tror jeg – det ønsker alle danskere, hvis man spørger dem, at vi skal have.

Europa-Kommissionen skriver i rapporten, at den helt store driver i strukturudviklingen er økonomiske faktorer såsom stordriftsfordele, og at man egentligt ikke har kunnet stille noget op med landbrugsstøtteordningen til at imødegå, at små bedrifter forsvinder. Man anbefaler så, at man ændrer CAP’en, for eksempel, ved mere at understøtte, hvad man betegner som produktværdi samt uddannelse, rådgivning og lettere adgang for unge landmænd, og at man også i højere grad støtter producentejede virksomheder, såsom andelsselskaber, som vi har i Danmark. Er det noget, som kunne gøre en forskel?

- Jeg kan ikke se, at det er initiativer, som i højere grad ville komme økologer til gode end de konventionelle landbrug. Men vi er meget enige med Europa-Kommissionen i, at vi bør se på, hvordan vi kan anvende EU’s landbrugsbudget på en anden måde, end vi gør i dag.

- Strukturudviklingen er ikke landbrugsstøtteordningens skyld. Og det er helt sikkert, at vi ikke kan bruge landbrugsstøtteordningen til at stoppe strukturudviklingen. Når man giver landbrugsstøtte, så vil den altid kapitalisere sig i jord eller teknologi. Og den kapitalisering bør vi undgå.

- Hvad uddannelse og landbrugsrådgivning angår, så er der her en egen markedsøkonomi, som bør kunne skabe grundlag for de ydelser, så det ikke bør være noget, som støttes af EU’s landbrugsstøttesystem. Og jeg er også noget skeptisk over for at skulle bruge landbrugsstøttemidler til at støtte forskellige virksomheder og andelsforeninger – det smager lidt af planøkonomi.

Ønsker helt anden støttemodel

ØL ønsker en helt anden model for landbrugsstøtteordningen og vil hellere i højere grad belønne med landmænd med støtte for at levere de såkaldt fælles goder – klima, miljø, natur og dyrevelfærd - end for at producere fødevarer.

- I Økologisk Landsforening, vil vi hellere bruge landbrugsstøttemidlerne til at betale landmændene for at være arealforvaltere. Når landmændene producerer fødevarer, så producerer landmændene et privat gode, som kan omsættes på markedet, og som markedet selv bør styre produktionen af.

- Landbruget har et stort ansvar for det, vi kan kalde for vores kollektive ejendom – klima, naturtilstand, drikkevand og vandmiljø. Og også et stort ansvar og for at holde husdyr på en måde, som ikke fremprovokerer antibiotikaresistens. Disse fælles goder kan vi med fordel betale landmændene for at levere.

Kommissionens skriver også i rapporten, at støttereglerne i alt for lille grad tilgodeser en understøttelse af fælles goder. Kan du pege på noget, som kunne forbedre det og også være med til at understøtte mindre producenter?

- Jeg tror ikke, at man kan skelne mellem store og mindre producenter. Hvis vi forsøgte at betale en højere støtte til de små og mindre producenter, så ville der lynhurtigt blive lavet nogle selskabskonstruktioner, hvor store bedrifter blev delt op i mindre selskaber, så vi alligevel endte op med det samme som før. Men vi kunne godt bruge landbrugsstøttemidlerne mere hensigtsmæssigt, sådan så pengene bliver brugt til at betale for at levere på de fælles goder.

Så når strukturudviklingen fortsætter som hidtil, er ikke i sig selv en barriere for en bæredygtig omlægning som den, Økologiske Landsforening og mange andre ønsker?

- Nej, det kan jeg ikke se. Hvad angår bæredygtighed og udvikling, så er det selvfølgelig et problem ude i landdistrikterne, hvis de bliver affolket, fordi ejendommene lander på færre og færre hænder. Det kan vi bare ikke håndtere og løse med landbrugsstøttereglerne.