Fjernbrak kritiseres – men bliver formentlig ikke forbudt
Udsigt til fjernbrak har fået flere organisationer op af stolen, men det ligner ikke, at der bliver gjort noget politisk ved det.
Vi har tidligere skrevet om Kim Hansen, der leder efter eksterne marker, han kan braklægge, da han synes, at hans egne marker er for gode til at hav vil lade dem stå.
Selvom der kun er ganske få måneder til, at kravet om at braklægge fire procent af sin bedrift træder i kraft, så er diskussionerne om kravet slet ikke ovre. Tværtimod er der adskillige forsøg rundt omkring i landbruget på at tilpasse reglerne i sidste øjeblik.
Og fjernbrak er i høj grad et af diskussionsemnerne. For meget tyder på, at en del landmænd undersøger, om det bedre kan betale sig at forpagte et stykke jord for at braklægge det i stedet for at stoppe med at dyrke på sine egne arealer.
Og det møder stor kritik fra flere organisationer, der både kalder det for prisforvridende og i strid med intentionen bag brakkravet, der skulle styrke biodiversiteten i Danmark.
– Vi ser, at landmænd fra andre dele af landet med bedre jorde end i Vestjylland gerne vil indgå aftaler med vestjyske jordejere om fjernbrak til meget høje priser, så de selv kan dyrke jorden i deres lokalområde, mens den lejede jord i Vestjylland ligger brak. Det kan blive en meget problematisk udvikling både for økonomi og biodiversitet, har det således lydt fra formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen.
Tæt på deadline
Også Økologisk Landsforening vil gerne se på, hvordan man undgår fjernbrakken, og havde håbet på at kunne have en politisk debat om det i disse uger, hvor lovarbejde er blevet lagt til side til fordel for valgkamp, mens ikraftræden af EU’s landbrugsreform og brakkravet kommer tættere på.
- Vi fornemmer, der er bred forståelse for, at det er et problem, så vi håber, at politikerne er villige til at se på det , også selvom vi står med en ny regering og måske en ny minister efter valget. Men vi kommer tættere og tættere på den 1. januar, så der er pres på, lyder det fra Sybille Kyed, der er politisk chef for Økologisk Landsforening.
Ud over fjernbrak vil ØL også gennemse reglerne for braklægning for at sørge for, at allerede eksisterende natur kan tælle med, da det er en generel frygt, at landmænd vil fjerne naturområder for at kunne tælle dem med som brakjorde efter et år under plov.
Tillid til landmænd
Men foreningerne skal ikke umiddelbart regne med, at forligskredsen går med på at indføre regler, der forhindrer fjernbrak.
- Jeg har stor tillid til, at landmændene kan planlægge det her braklægning på bedst mulig vis. Så jeg tror ikke, at vi foreløbig vil ændre noget. Jeg tror på, at det i første omgang er bedst at lade landmændene finde de bedste steder at braklægge, siger Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen.
Når Vestjysk Landboforening udtrykker bekymring for, at landmænd fra andre landsdele vil leje og braklægge store dele af den vestjyske landbrugsjord, vækker det da opsigt hos venstremanden, men det er endnu ikke noget, der ifølge ham nødvendiggør nye regler inden brakkravet træder i kraft til nytår.
- Foreløbig er der ikke et åbenlyst problem. Det er indtil videre en bekymring, som vi skal holde øje med, men jeg kender ikke til, at der skulle være håndgribelige beviser på, at det her problem opstår. Så ind til videre er det en bekymring, vi skal holde øje med, siger Erling Bonnesen.
Vil vente på tal
Hvis det viser sig, at frygten fra Vestjysk Landboforening er berettiget, vil han dog holde øje med, om fjernbrakken svækker visse lokalsamfund.
- Vi skal da holde øje med, om der bliver nogen problemer, men som udgangspunkt, så tror jeg, at landmændene indbyrdes er bedst til at finde ud af, hvilke landbrugsarealer, der skal braklægges, når det nu er det, der er vedtaget.
For nu er Erling Bonnesen altså ikke nervøs for udviklingen.
- Jeg vil gerne vente på, at vi har nogle tal, der siger, at der er et problem. Lige nu må vi sige, at der er en bekymring for, at der kan komme et problem, og det må vi jo tage alvorligt, hvis det viser sig, at visse områder bliver meget ramt. Men for vil jeg stole på, at landmændene tager de rigtige beslutninger, lyder det fra folketingsmedlemmet.
Kræver enighed
Der skal formentlig være enstemmig enighed i forligskredsen bag landbrugsaftalen fra 2021, hvis reglerne for fjernbrak skal laves om. Så meget tyder på, at der ikke kommer en ændring, som blandt andet Økologisk Landforening havde håbet på at få inden 1. januar.
Og heller ikke hos Socialdemokratiets fødevaresordfører Anders Kronborg haster det med at gøre noget ved fjernbrakken.
- Som udgangspunkt er det nok bedst at lade det være op til landmændene. Hvis vi på den anden side af valget eller senere får en masse meldinger om, at det her giver problemer, så må vi kigge på det, men foreløbig ser vi på, hvordan det udvikler sig, lyder det fra ordføreren.
Der findes der heller ikke nogen tal endnu, der beviser, at fjernbrak bliver meget udbredt under de nye brakregler, men meldinger fra vestjyske landbrugsrådgivere har givet indikationer på det.
Over for Effektivt landbrug har landbrugsøkonom Michael Friis Pedersen da også vurderet, at kravet om de fire procent uproduktiv jord kan komme til at gå ud over vestjyske landmænd. Især de landmænd der i øjeblikket forpagter jord i området, da de jo altså enten kan se frem til prisstigninger eller mangel på jord.
- Brak kommer vi meget vel til at se et marked for, og det vil så påvirke priserne på jord. For lige pludselig kan der komme en efterspørgsel på jord, der ikke giver så højt et udbytte. Og det vil øge priserne på nogle af de jorder, der har lav værdi på nuværende tidspunkt, lød vurderingen fra Michael Friis Pedersen
Fire procents-kravet kan altså komme til at rykke ved, hvornår det kan betale sig at dyrke et område.
- For eksempel kan vi komme til at se, at ejere af jord i Vestjylland måske kan få mere for at forpagte ud til braklægning end for at forpagte ud til aktivt landbrug, lyder det fra Michael Friis Pedersen.
To måneder tilbage
Og det er altså den forudsigelse, der måske er ved at realisere sig i disse måneder, hvor de danske landmænd forbereder sig på at kunne leve op til de nye krav for landbrugsstøtten.
Brakkravet om fire procent uproduktiv jord træder i kraft i hele EU, men i langt de fleste lande træder det først i kraft 1. januar 2024, da Europa-Kommissionen muliggjorde, at landene kunne udskyde ordningen for at imødekomme de stigende fødevarepriser.
