Hvordan ser landbrugets fremtid ud?

Planterådgiver Finn Poulsen, Sagro, er ikke i tvivl. Fremtiden byder på store ændringer for danske landmænd. De vil dog formentlig få kompensation for de fleste udgifter og krav, for Danmark og EU har stadig brug for fødevarer.

Budene på fremtidens vilkår og mulige kompensationer - understreger planterådgiveren - er alene hans eget bedste bud på udfordringerne og mulighederne for danske og europæiske landmænds nære fremtid indenfor de nærmeste to til fem år og er altså således ikke et udtryk for Sagros syn på fremtiden.

Hvad gør vi med udvaskning af gødning?

• Der findes et gennemarbejdet regelsæt for gødskning og modeller for udvaskning af næringsstoffer.
• Vi har gødningskvoter som nogenlunde giver mulighed for økonomisk optimal gødskning.
• En situation hvor husdyrgødning og affald går gennem forgasning på biogasanlæg til gavn for tilgængeligheden af næringsstofferne.
• En reduktion af næringsstofudvaskning ved hjælp af efterafgrøder og krav til anvendelse ag gødningsmidler.
• Brug af denitrifikationshæmmer, hvor tidspunktet for gyllekørsel og planternes næringsstofoptag giver fare for udvaskning.
• For anvendelsen af gødning er der mange tiltag, og vi arbejder inden for det, der giver effekt.

Hvad sker der på klima?

• Tilpasning af fodring sikrer minimale udslip af klimagasser og sikrer at landmanden har en god fodringsøkonomi.
• Nye staldsystemer, der sikrer minimal fordampning og mulighed for kort opholdstid af gyllen giver mulighed for effektiv forgasning i biogasanlæg.
• Dyrkningsmetoder, der gennem mindre jordbearbejdning (CA-dyrkning) sikrer mindre CO2-belastning.
• Villighed til at tage lavbundsjord med højt kulstofindhold ud af drift.
• Og ikke mindst biokul som kan udbringes på landbrugsjorden vil være en mulighed for oplagring af store mængder kulstof i landbruget. Et virkemiddel som stadig er under udvikling, men med stort potentiale.

Biodiversitet er det, alle taler om, hvad sker der?

• Udtagning af lavbundsjord under ordninger for klima vil have dobbelt effekt.
• 4 % udtagning af landbrugsjord for alle kom i 2023 og er særdeles synligt i landskabet. Selv om det ikke var landbrugets ønske, er det alligevel kommet ind i mange markplaner uden de store tab.
• Frivillige ordninger som ekstra brak, småbiotoper og markkrat er på nogle ejendomme en mulighed, som kan være interessant. Det gælder nok mest små brug og landmænd med stor interesse for natur og jagt. Er der behov for produktion af foder og afsætning af husdyrgødning, har det normalt ikke den store interesse.
• Privat skovrejsning har også interesse for en del landmænd, men der mangler afklaring af mulighederne for støtte i fremtiden. Man kan modtage grundbetaling, men aftalen er kun sikret frem til 2027, og derefter er økonomien usikker.

Hvad er det landbruget ønsker allermest, når nu der skal ske en omlægning af landbruget?

• Mængden af komplekse regler og graden af uforståelige detaljer er en stor blokering for mange. Meningen med det man skal leve op til overskygges af frustration. Et eksempel på et andet felt, som er kommet med i politiske overvejelser, er folkeskolen, som nu står til at miste 4000 detaljeregler. Hvis folkeskolen kan landbruget vel også? Det gode landmandskab, frivillighed og fornuft bør være muligt.

• Et eksempel på unødigt komplekse regler er de mange forskellige efterafgrøder, som skal etableres. Almindelige efterafgrøder, husdyr-efterafgrøder, målrettede efterafgrøder og forskellige vandoplande, som giver forskellige krav, gør det så kompliceret at den almindelige landmand står af og overlader opgaven til konsulenten. Hertil kommer krav til datoer, arter og mulighed for brug af opsparing og tidlig såning, men ikke på alle typer af efterafgrøder! Når man så ikke kan så til tiden i et år med sen høst, kommer der et nyt regelsæt i brug om mulighed for træk i kvoten året efter eller brug af opsparing, men det gælder så ikke for alle typer. Opnår vi det, vi skal på den simpleste måde? Svaret er nej!
• Landmænd ønsker som alle andre økonomisk sikkerhed, og simple regler, som er til at forstå. Viljen til omstilling er til stede.

Planterådgiver Finn Poulsen så derfor gerne en mere ”jordnær” tilgang til landbruget som løsning på miljø- og klimaproblematikken – end som årsag til problemerne.