I 30’erne blev området Møgelvang mellem Holstebro og Viborg dyrket op af blandt andre Gert Moody Jacobsens farfar, der her siden drev gården Enehøj. I dag drejer historiens hjul den anden vej, og områder af den tidligere hede gives nu tilbage til flora og fauna. Til glæde og fornøjelse for den jagt- og naturinteresserede landmand på slægtsgården.
Hvad farfar med møje og besvær fik omskabt fra hede til agerjord, gives nu delvist tilbage til naturen af barnebarnet Gert Moody Jacobsen.
- Før min farfar kom hertil, var her kun hede. Men i 30’erne skulle de sidste rester opdyrkes, for det gav god mening dengang. I dag fører vi så stykker af markerne tilbage til naturen, siger Gert Moody Jacobsen.
Med tilskud fra CAP til de forskellige ordninger, der gør det rentabelt at tage dele af markerne ud til biodiversitet og bæredygtighed, er Enehøj således ved at udvikle sig til en naturperle.
Interessen driver værket
Den naurinteresserede landmand tænker nogle gange på, hvad farfaren eller andre i hans generation ville have tænkt.
- Han ville nok være en smule skeptisk, men man må bare agere i den tid, man lever i, og i dag er biodiversitet noget hele samfundet lægger vægt på, og den er jeg helt med på, siger Gert Moody Jacobsen.
Den trend mod større variation i dyre- og planteliv glæder ham:
- Små biller, larver, myrer og andre insekter giver for eksempel vigtige aminosyrer til agerhøns- og fasankyllinger. De har nøjagtig som menneskebørn brug for animalsk protein. De kan ikke leve af frø, som de voksne kan.
Hvis input ej er lig output
Muligheden for at gøre noget for naturen opstod i 2012, hvor køerne blev solgt. Indtil da var der på Enehøj et behov for arealer med græs og plads til grovfoderdyrkning som hos andre kvægbedrifter.
- Det var en evig jagt på grovfoder, og jeg forstår godt de kolleger, der ikke vil udtage noget jord, for de har jo også harmonikravet, som skal opfyldes. Men for mig, der ikke har dyrehold og kun salgsafgrøder, er det en god ide at skære de kiler, våde områder og sandbanker væk, hvor input i jorden aldrig har givet et ordentligt output, siger Gert Moody Jacobsen.
Forskellige naturtyper
På Enehøj er der de senere år derfor kommet en række nye hegn, småkrat, blomster- og bestøverbrak – og flere stykker smånatur er på vej:
- Og tro mig, allerede det første år var der sindssygt mange flere insekter. Der er kommet vilde, jordboende bier. Hver naturtype er vigtig. Det vigtige er forskellighed. Hvis du går gennem 50 hektar raps eller majs, så er der ikke meget liv. Forskellige afgrøder er også gavnligt.
Der er en afgrøde, som han især savner i danske landskab:
- Roer. De unge jægere kan ikke som os andre huske, hvordan roemarker gav liv til agerhøns. Det er virkelig en stor skam, man ikke ser roer mere.
Diversitet handler nemlig ikke kun om at etablere levesteder, men også om at give ”stier” og forskellighed i landskabet.
- Her kan dyr og insekter vandre og sprede sig. Det vigtige er skiftet og overgangene mellem mark, læhegn og uberørte områder. Et åbent solbeskinnet sandområde, hvor agerhønskyllinger kan tørre, er lige så vigtigt som krattet.
CAP-ordningen Biodiversitet og bæredygtighed bygger oven på konditionalitetskravet GLM 8, der sikrer, at mindst 4 procent af omdriftsarealerne er ikke-produktive elementer og arealer.
Enehøj
Gården Enehøj på Vinderup-egnen drives af Gert Moody Jacobsen. De omkring 350 hektar tidligere hede er en slægtsgård i tredje generation siden 30’erne - før det var området uopdyrket.
På gården var der tidligere kvæg og svin – og sidst mink, der som bekendt lukkede ned i 2020.
Planteavlen drives alsidigt med:
11 hektar blomster- og bestøverbrak
16 hektar fodermark, vildtager og skovtilplantning
2 hektar permanent græs
16 hektar pil/poppel
1 hektar græs til afgræsning
51 hektar vinterbyg
48 hektar vinterhvede
43 hektar vinterraps
43 hektar vinterrug
66 hektar vårbyg malt
Resten af Enehøjs areal er småskov, markkrat og eng.
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.