Find guldet i dine produktionsdata

For mælkeproducenter er data fra produktionen en guldgrube, som kan optimere udbyttet og øge sundheden hos dyrene. Her fortæller Johannes Frandsen fra Seges, hvordan du kommer i gang med at bruge dine data.

Data kan give dig kvalificeret støtte til at træffe de rigtige beslutninger i rette tid, skriver Johannes Frandsen, Seges. Arkivfoto
Data kan give dig kvalificeret støtte til at træffe de rigtige beslutninger i rette tid, skriver Johannes Frandsen, Seges. Arkivfoto

Af Johannes Frandsen, product portfolio manager, Seges

Forestil dig, at du står foran en stor guldgrube. Du har en skovl i hånden, og det eneste, du skal gøre for at få fat i guldet, er at grave løs.

Nogenlunde sådan er det for mange mælkeproducenter. Guldgruben består af den store mængde data, som du løbende får ind om din produktion fra DMS, ydelseskontrollen, fodring og andre kilder. De mange data kan nemlig bruges til løbende at optimere udbyttet, sikre kvaliteten af foderblandingen og øge dyrenes sundhed.

Desværre er det ikke alle mælkeproducenter, der bruger deres data aktivt til at forbedre produktionen. Nogle føler ikke, at de har tiden eller evnerne til det. Andre mener måske ikke, at det er indsatsen værd. Lige meget hvad er det ærgerligt, for der er store gevinster at hente.

Og det bedste af det hele? Du behøver ikke være it-haj for at komme i gang.

Følg udvalgte målepunkter

I praksis handler arbejdet med data om at finde nogle målepunkter, som du følger systematisk, så du kan se, hvis der opstår afvigelser udover det forventede. Dermed kommer det øjeblikkeligt frem i lyset, hvis der opstår problemer, og den viden kan du bruge til at træffe de nødvendige beslutninger.

Et oplagt målepunkt er den daglige mængde af produceret mælk. Denne kan som bekendt variere meget, og ved at følge tallet tæt kan du reagere, hvis der ikke er den mængde, der burde være.

Umiddelbart kan det eksempelvis synes positivt, hvis der en dag er 10 procent mere mælk end dagen før. Men hvad hvis der burde have været 15 procent mere, og der ikke er det på grund af sygdom i besætningen eller ubalance i foderet?

Større mælkemængde i sidste ende

Et andet målepunkt kan være den daglige udfodring, som du kan følge i DMS. Ved at holde systematisk øje med udfodringen kan du dagligt sammenholde foderblandingen med den mælk, som køerne giver.

Dermed kan du kontrollere, at blandingen konstant er rigtigt balanceret, så den giver dyrene de rigtige næringsstoffer, og du dermed får den mest optimale mælkemængde i sidste ende. Du finder også ud af det med det samme, hvis der en dag er fejl i foderblandingen.

Et ofte overset målpunkt er desuden celletallet i mælken, der er en indikator for, hvor sunde dyrene er. Som regel er der mest fokus på at ligge under grænseværdien, men ved at følge tallet tæt kan du også reagere i tide og reducere det skjulte tab, hvis flere dyr får eksempelvis infektioner i yveret, som går ud over dyrenes sundhed og dermed mælkeproduktionen.

Sådan kommer du i gang

Hvordan kommer man i gang? Efter at have arbejdet med data fra dansk mælkeproduktion i mange år foreslår jeg, at du følger disse fire råd, når du skal i gang med at bruge dine data aktivt:

1. Start i det det små
Det kan være let at tabe overblikket over de mange tal, du kan hente ud om din produktion. Derfor bør du begynde i det små og holde det simpelt til at starte med. Tal eventuelt med din rådgiver om, hvad det giver mest mening for dig at fokusere på. I DMS kan du starte med at kigge på Kritiske målepunkter eller Nøgletalstjek. Her er udvalgte nøgletal valgt ud, så du kan se udviklingen i tallene og sammenligne dig med andre.

2. Investér tid i arbejdet
Som med alt andet kræver det også tid, hvis du vil blive god til at bruge dine data. Derfor skal du være forberedt på at skulle investere en del tid i at komme i gang, ligesom du sikkert kommer til at bruge flere timer i DMS, end du plejer.

3. Hav styr på datakvaliteten
Resultatet af arbejdet med data bliver aldrig bedre end de tal, der kommer ind, og derfor er det vigtigt at have styr på datakvaliteten. Data fra ydelseskontrollen og mejeriet er validerede, men data fra dit malke- og foderudstyr er ikke nødvendigvis korrekte. Derfor skal du sikre dig, at udstyret er korrekt kalibreret, hvilket leverandøren kan hjælpe med.

4. Brug teknologien
Det kræver ikke de store investeringer i udstyr at komme i gang. Men det kan gøre arbejdet lettere at bruge en smartphoneapplikation som eksempelvis SmartKoen, der kan styre blandingen af foder let og intuitivt.

Bundlinjen er, at du som mælkeproducent kan komme langt i stalden med erfaring, viden og intuition. Men der skal ofte mere til, ikke mindst i takt med at bedrifterne bliver stadig større. Her kan data give dig kvalificeret støtte til at træffe de rigtige beslutninger i rette tid.

Er du klar til at grave dataguldet frem?

Læs også

Ny løsning til automatisk ukrudtsbekæmpelse
Nyt it-samarbejde bliver til Terra Connect
DLG og Velas går sammen om IT-løsninger til landbruget
Forskere vil arbejde sammen om avanceret robot-intelligens til landbruget
Digitale løsninger gør din hverdag lettere og giver bonus på bundlinjen