Digital eller dø
Hvad angår den digitale verden inden for drift og regnskab, kender vi endnu slet ikke de muligheder, der kommer, lyder vurderingen fra souschef i Sagro Regnskab, Helle Juul Zederkof.

- De muligheder, der ligger i at være digital, betyder, at landmændene har et meget bedre overblik over deres økonomi og en mulighed for langt hurtigere at reagere på signaler i deres driftsøkonomi, Helle Juul Zederkof, souschef i Sagro Regnskab.
Hun er ikke i tvivl om, at de landmænd, der hurtigst muligt kommer med på den digitale udvikling, også er dem, der står rigtigt godt rustet i fremtiden.
- De muligheder, der ligger i at være digital, betyder, at landmændene har et meget bedre overblik over deres økonomi og en mulighed for langt hurtigere at reagere på signaler i deres driftsøkonomi, siger souschefen.
Over de sidste små to år er interessen vokset i forhold til at få det digitale regnskabssystem Summax, der er udviklet specielt til landbrug. Summax giver i et overblik, som landmanden og Sagros økonomifolk kan dele og dermed sætte de bedste initiativer i værk i tide til, at de kan virke.
En indgang til mange muligheder
Ved at komme mere med på den digitale bølge, vil der både her og nu og i fremtiden åbne sig mange muligheder som både vil lette det praktiske arbejde og sikre overblikket.
Der arbejdes eksempelvis lige nu med en app, som gør noget af alt det rutinemæssige arbejde, som mange landmænd gerne vil slippe for.
App’en gør, at man med sin mobiltelefon ganske enkelt fotograferer de fakturaer, der stadig kommer i fysisk form. App’en sørger så for, at fakturaen bliver digitaliseret og kommer ind i bogføringen.
For øjeblikket er en række landmænd desuden med på et forsøg, hvor de kan få deres driftsøkonomi til at vise sig, som et slags instrumentbræt – et såkaldt ”dashboard”, hvor de helt ned til daglige posteringer kan overskue deres økonomi.
Det er bare to eksempler, der kunne nævnes. I samarbejde med de øvrige DLBR-virksomheder, er Sagro eksempelvis med til at udvikle en række nye digitale muligheder for at give landmændene bedre overblik og en lettere hverdag.
Tung IT-leverandør til landbruget
Jysk IT er ifølge selskabet Danmarks største leverandør af IT til landmænd. Samtidig er virksomheden en stor spiller i markedet, når det kommer til drift af IT til dyrlæger, tandlæger, maskinstationer, entreprenører samt centre for rådgivning til landbruget
Jysk IT leverer alt fra printere og blækpatroner til pc’er, smartphones og tablets, og tilbyder desuden hosting af servere og telefonsupport for både private og virksomheder
Sagro er Danmarks største rådgivningsselskab inden for landbrug. Her arbejdes dagligt med at sikre, at de digitale muligheder bringes i spil i forhold til at give værdi for landmændene i marken, i stalden og på kontoret
Kilde: Sagro