Nu kan du registrere overdragelser af betalingsrettigheder for 2022

Siden den 1. september har du kunnet registrere overdragelser af betalingsrettigheder for 2022.

Hvis du har overdraget betalingsrettigheder for 2022, men ikke har kunnet registrere overdragelsen i Tast selv-service, kan du gøre det nu. Arkivfoto

Du kan nu se betalingsrettighedernes foreløbige værdi for 2022 i Tast selv-service og registrere overdragelser af betalingsrettigheder med henblik på støtteudbetalingen 2022.

Det skriver Landbrugsstyrelsen på sin hjemmeside.

Registreringen kan ske frem til fristen for at ændre i fællesskemaet i maj 2022.

Så med andre ord kan du, hvis du har overdraget betalingsrettigheder for 2022, men ikke kunnet registrere overdragelsen i Tast selv-service, gøre det nu.

Foreløbig værdi

Betalingsrettighedernes værdi for 2022 er foreløbig, bemærker styrelsen.

- Værdien af betalingsrettighederne i 2022 er endnu ikke fastlagt. Det sker som altid først i oktober i ansøgningsåret, hvor årets eurokurs offentliggøres af EU.

- Du kan finde de foreløbige værdier af betalingsrettighederne i 2022 i Tast selv-service. Værdierne i 2022 tager udgangspunkt i betalingsrettighedernes værdi i 2021, skriver Landbrugsstyrelsen.

Den grønne støtte indgår ikke i betalingsrettighedernes værdi.

Læs også