En kontrakt for I/S’et kan være guld værd

Med en kontrakt for I/S’et står man langt bedre i en række situationer, lyder det fra Patriotisk Selskab.

Det ses ofte, at interessentskaber ikke har en kontrakt, særligt i de situationer hvor fællesskabet udelukkende drives af familiemedlemmer. Men det er nødvendigt, understreger Claus Munk, der er juridisk seniorkonsulent i Patriotisk Selskab. Ifølge chefkonsulent i Patriotisk Selskab, Mimi Shin Jensen, viser de seneste kendelser i Landsskatteretten, at en kontrakt også kan være god at have i situationer, hvor der opstår uenigheder med Skattestyrelsen.

En såkaldt interessentskabskontrakt – altså en kontrakt for fællesskabet i I/S’et – kan gøre en stor økonomisk forskel, lyder det fra Patriotisk Selskab.

- Med en kontrakt står man langt bedre, hvis der opstår uenigheder internt i fællesskabet eller med Skattestyrelsen, ligesom flere pengeinstitutter er begyndt at sætte krav om, at der foreligger en kontrakt, hvis de skal låne penge ud til fællesskabet, understreger rådgivningsselskabet.

Alligevel har mange interessentskaber ikke en kontrakt – særligt i de situationer, hvor fællesskabet udelukkende drives af familiemedlemmer. Og det er en skam, mener Patriotisk Selskab.

- Faktisk kan dét, at I/S’et er familieejet, netop være et argument for, at man skal have en kontrakt – for opstår der først uenigheder, kan de være ekstra svære at løse, fordi der er flere følelser og andre interesser med i spillet end i en mere professionel relation, siger juridisk seniorkonsulent Claus Munk fra Patriotisk Selskab.

Afbøder konflikter

Han fortsætter:

- Når flere driver virksomhed sammen, kan der nemt opstå konflikter om selv – eller måske netop – de mest basale ting, og det kan en I/S-kontrakt afbøde. Derfor bør der altid være en I/S-kontrakt, uanset om deltagerne er i familie med hinanden eller ej.

Ifølge chefkonsulent i Patriotisk Selskab, Mimi Shin Jensen, viser de seneste kendelser i Landsskatteretten, at en kontrakt som sagt også kan være god at have i situationer, hvor der opstår uenigheder med Skattestyrelsen:

- Første afgørelse, jeg vil fremhæve, omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en udtrædende deltagers tilgodehavende fra et I/S skulle anses for erhvervsmæssigt eller som et udlån motiveret af private interesser, fortæller hun.

- På baggrund af I/S’ets kontrakt endte Landsskatteretten med at konkludere, at tilgodehavendet var erhvervsmæssigt. Hvis kontrakten ikke havde haft et punkt vedrørende udbetaling af tilgodehavende ved udtræden – eller endnu værre: Hvis der ikke havde været en kontrakt – er det tvivlsomt, om sagen havde fået samme udfald, og den udtrædende deltager skulle sandsynligvis have hævet tilgodehavendet ud af virksomhedsordningen, fortsætter Mimi Shin Jensen og uddyber:

- Kontrakten specificerede, at deltageren var berettiget til at få udbetalt sit tilgodehavende, og ikke mindst at I/S’et skulle have en passende frist til at foretage udbetalingen – og det var netop tiden, der gik mellem deltagerens udtræden og selve udbetalingen, der fik Skattestyrelsen til at overveje, om tilgodehavendet herved skiftede karakter til et privat udlån, som ikke kan indgå som et aktiv i virksomhedsordningen.

Mindsker uikkerhed

I en anden sag var stridspunktet en mellemregning mellem far og søn, hvor faren – som ejede 25 procent af I/S’et – løbende havde dækket underskuddet i fællesskabet med egne midler:

- Landsskatteretten afgjorde, at 75 procent af det beløb, som faren havde udlånt til I/S’et, ikke kunne anses som et erhvervsmæssigt aktiv i virksomhedsordningen, og at der var tale om et udlån motiveret af private interesser. I vurderingen lagde Landsskatteretten vægt på, at vilkårene for mellemregningen – herunder afviklingen heraf – ikke var reguleret i interessentskabskontrakten. Havde dette forhold været indarbejdet i kontrakten, havde faren og sønnen sandsynligvis stået bedre, fortæller Mimi Shin Jensen og afslutter:

- I/S-kontrakten kan ikke omkvalificere et privat udlån til at kunne ligge i virksomhedsordningen – men de seneste afgørelser på området viser, at en fyldestgørende I/S-kontrakt kan være tungen på vægtskålen, som får sagen til at tippe til skatteyders favør.

Derudover har Patriotisk Selskab også set eksempler på, at pengeinstitutterne stiller krav om, at der foreligger en I/S-kontrakt, hvis de skal låne penge ud til fællesskabet.

Godt at have med i kontrakten

Følgende punkter kan være gode at have med i interessentaftalen:

  • Ledelsesforhold

  • Indskud af aktiver og kapital

  • Tegningsregel og hvem der forestår den daglige drift

  • Hvad daglig drift omfatter, og hvad der kun kan besluttes af alle interessenter

  • Arbejdstid, fordeling af arbejdsopgaverne og retten til at varetage andre opgaver, fx tillidshverv

  • Aflønning, fordeling af overskud og ”frynsegoder«

  • Feriepolitik

  • Værdifastsættelse af aktiver

  • Beskyttelse af minoritetsejere

  • Hvad skal der ske ved alvorlig sygdom og død?

  • Hvordan man træder ud af I/S’et

  • Regler for overdragelse af andele

  • Regler for optagelse af nye interessenter

  • Langsigtet strategi hvad angår konsolidering, generationsskifte, udvidelse af aktiviteter og nye deltagere

  • Konsekvenserne af at bryde interessentskabskontrakten

  • Konfliktløsning

Kilde: Patriotisk Selskab

Læs også