- Rewilding genererer vanrøgt, når de ansvarlige ikke griber ind, og det er ikke i orden, når formanden for dyrlægerne bakker op om den dyremishandling, der foregår i Molslaboratoriet, lyder det fra dyrlæge.
- Jeg ser helt nøgternt og fagligt på situationen, lyder det fra dyrlæge Lotte Bøgedal, der dog nær havde fået kaffen galt i halsen, da hun i tirsdags læste et interview i Effektivt Landbrug med Hanne Knude Palshof, der er formand for Den Danske Dyrlægeforening.
På sin facebookside viser Lotte Bøgedal billeder af artiklen i Effektivt Landbrug, hvor der blandt andet er et billede, af det, det hele drejer sig om, nemlig en flok tyres overfald på et par køer i Molslaboratoriet.