Hele 20 dyr blev trukket i ringen til bedømmelse, og især i et faldt i dommerens smag. Et Texel-får fra Bente Østergaard, Brønderslev.

Fåret fik 24 point, blev bedste 1-års får og bedste får på skuet, og det kom temmelig meget bag på ejeren, som forud for skuet egentlig ikke havde set så stort et lys i fåret, som både dommeren, og flere af de andre avlere.

På billedet ses alle ærespræmie- og pokaldyrene. Foruden Bente Østergaards 24-points får yderst til højre, er der blandt andet også bedste 1-års vædder, som var et Oxforddown-vædder fra Rasmus Loth. Bedste ged blev boer-geden fra Ronnie og Mette Skovsgaard Pedersen, Linderup.

I år kunne man for første gang opleve Texel-varianten Grævlingehoved på Hjørring Dyrskue. En race, som også blev udstillet af Bente Østergaard.

Dyrskuer 2024