Midtfjord Agro i Løgstør blev i 2017 overtaget af Casper Larsen. Sidste år åbnede virksomheden en afdeling i Randers, hvilket gør, at de i år selvfølgelig er at finde på Landbrugsmessen, Gl. Estrup, hvor de foruden at hilse på eksisterende kunder, glæder sig til at møde nye.

- Vi kender rigtig mange af kvæg-kunderne i området, men vi vil rigtig gerne lære planteavlerne og svineproducenterne i området at kende, forklarer Casper Larsen, som har ansat fire mand i Randers-afdelingen, der dækker området nord for Aarhus, hele Djursland og østpå op til Aalborg.

Ny modelserie

Fokusset i Randers-afdelingen er Deutz, Kuhn og Krampe.

Midtfjord Agro blev Deutz-importør ved årsskiftet 2021. Brandet, som sidste sommer kunne præsentere en helt ny modelserie.

- Der kom både en model 6, 7 og 8. Der er sket en kæmpe opgradering af kabinen, elektronikken, gps og transmissionen, forklarer Casper Larsen.

Og de nye traktorer er yderst populære, oplever maskinforhandleren.

- Der er rigtig meget fokus på de nye modeller. Og 8´ernen, som kun findes i en 280 hestes, er en virkelig savnet model, forklarer Casper Larsen, som egentlig var klar med en række traktorer til standen på Gl. Estrup.

- Vi fik en del hjem for 14 dage siden, som stod på række herude, men de blev lynhurtigt solgt alle sammen. Det er rigtig dejligt, men om vi får en 8`er hjem inden Gl. Estrup, eller vi skal hente en et andet sted, det ved vi først lige inden messen.

Men Casper Larsen håber på at kunne vise hele paletten, især 8´eren.

Stor efterspørgsel

Midtfjord Agro oplever en stigende interesse for de lysegrønne traktorer.

- Der er sket meget indenfor Deutz. Vi er kommet meget tættere på fabrikken, og det giver en række fordele. Blandt andet en meget hurtigere handletid. Vi kan sidde ude ved kunden og se produktionsplanen og se, hvor de forskellige traktorer er på vej hen, forklarer Casper Larsen.

Og det smitter af på Deutz-markedsandel i Danmark.

- Markedsandelen har været under to procent de sidste år og har været tre og fire i mange år. Ind til videre ligger vi på 4,8 procent i 2022, og vi er ikke rigtig kommet i gang endnu, siger Casper Larsen.

Sikker levering

4,8 procent er, hvad der er blevet indregistreret af Deutz-traktorer i landet i 2022.

- Men vi har ikke fået alle de traktorer, som der er blevet solgt endnu. Vi skal indregistrere seks her hen over den næste halvanden måned, så der kommer et boom nu, og det skal vi selvfølgelig bare fortsætte, siger maskinhandleren, som både oplever, at flere kommer til at køre Deutz, og at eksisterende kunder bytter til nyt.

- Nu kan jeg kun snakke for vores eget område, men med det, jeg kan se, der er sat på listen, der er købt, og det, folk nævner, der er solgt af det, der er købt, så må markedsandelen stige yderligere. Det kan ikke passe andet, for jeg har aldrig oplevet, at der er så mange Deutz-traktorer, der er slutsolgt, inden de kommer hjem, siger Casper Larsen og fastslår, at der løbende kommer nye traktorer hjem.

- Det her er traktorer, hvor vi kan levere, og vi snakker ikke om levering i 2023, men vi har masser af traktorer resten af året, som kommer løbende fra fabrikken, forklarer Casper Larsen, som også vil fremvise jordbearbejdningsudstyr fra Kuhn og forskellige vogne fra Krampe på Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Sidste sommer kom en model 6, 7 og 8. Der er sket en stor opgradering af kabinen, elektronikken, gps og transmissionen.

Sidste sommer kom en model 6, 7 og 8. Der er sket en stor opgradering af kabinen, elektronikken, gps og transmissionen.

- Det her er traktorer, hvor vi kan levere, og vi snakker ikke om levering i 2023, men vi har masser af traktorer resten af året, som kommer løbende fra fabrikken.

Casper Larsen, Midtfjord Agro

Fokusset i Randers-afdelingen er Deutz, Kuhn og Krampe.

Fokusset i Randers-afdelingen er Deutz, Kuhn og Krampe.