bannerPos

Fik minister i tale om §3-forbud og efterafgrødekrav

Formanden for SLF, Christian Lund, bestyrelsesmedlem Søren Laustsen samt formanden for KHL, Hans Damgaard, og næstformand Poul Christensen taler her med miljøminister Lea Wermelin om problemerne med §3- og de fremrykkede efterafgrødekrav.
04-06-2020 11:38

Fælles for §3-dyrkningsforbuddet og det fremrykkede efterafgrødekrav er, at nogle landmænd oplever det, som om de får en stor økonomisk øretæve og usikkerhed om fremtiden, lyder det fra SLF, der forleden gik til miljøministeren med urimelighederne.

Nogle landmænd bliver så hårdt ramt af §3-dyrkningsforbuddet og det fremrykkede efterafgrødekrav, at landboforeningerne KHL og SLF nu har rejst det for miljøminister Lea Wermelin (S).

- Mange landmænd formår at tilpasse sig kravene, men for en del opleves det, som om man får en stor økonomisk øretæve og usikkerhed om fremtiden. Og det uden, at man føler sig sikker på, at tiltagene har den ønskede virkning på miljøet, lyder det fra KHL og SLF i en fælles pressemeddelelse.

Den 25 maj havde formanden for SLF, Christian Lund, og bestyrelsesmedlem Søren Laustsen samt  formanden for KHL, Hans Damgaard, og næstformand Poul Christensen inviteret Lea Wermelin til skype-møde. Her fremlagde man fire film til dokumentation af urimelighederne.

Første film viste Kresten Hansen, Lunde, og Johannes Mamsen, Tønder, der begge er mælkeproducenter, og som har henholdsvis 25 og 23 hektar slætgræs, der bliver ramt af dyrkningsforbuddet. For dem kan den jord, der ikke kan dyrkes, falde cirka 70 procent i værdi. Det svarer til et helt konkret værditab på 1-1,5 millioner kroner for 15-23 hektar. Desuden skal der findes ny jord til foderproduktion. Det belaster miljø, klima, vejnettet og koster penge, sagde Johannes Mamsen i videoen.

Opfordring

Christian Lund opfordrede ministeren til at finde løsninger, så §3-dyrkningsforbuddet ikke skader enkeltlandmænd dramatisk, og foreslog, at der kunne findes bedre egnede arealer end de udpegede.

Miljøminister Lea Wermelin svarede, at §3-lovgivningen var gammel lovgivning, der nu skal gennemføres,og at der er mulighed for at kompensere landmænd, der bliver hårdt ramt af dyrkningsforbuddet. Ministeren gav udtryk for, at der er erhvervsøkonomiske konsekvenser på 40 millioner kroner årligt.

Hun nævnte også, at der i særlige tilfælde vil være mulighed for at opnå ekspropriation eller dispensation, hvor en bedrift rammes atypisk hårdt.

Landmændene Preben Bramming, Haderslev Næs, og Kåre Thomsen, der driver 220 hetar lerjord og afvander til Hejlsminde, bliver også ramt hårdt, og var derfor med i de videoer, som ministeren så.

Mere faglighed

Formanden for KHL Hans Damgaard gav eksempler på, at virkemidlerne til at tilbageholde kvælstof ikke altid sker på det bedst mulige faglige grundlag. Ministeren var enig i, at valg af virkemidler til at tilbageholde kvælstof skal ske på det bedst mulige faglige grundlag. Desuden ville hun gerne se på muligheden for at finde flere virkemidler i dialog med landbruget.

De to landboforeninger vil nu tage kontakt til de lokale borgmestre for at få revurderet §3-udpegningen for landmænd, som bliver hårdt ramt af dyrkningsforbuddet og sikre erstatning, hvis dyrkningsforbuddet indføres.

Desuden vil de søge foretræde for Folketingets miljø- og fødevareudvalg for at fortæle om betydelige gener ved efterafgrøder i sædskiftet på lerjord, og hvordan ordningen kan administreres bedre og mere hensigtsmæssigt. 

Se videoerne om de rarmte landmænd i nyhedssektionen på SLF’s hjemmeside.

mip

Gamle bygninger kræver vedligehold

Selvom landbrugene og de nye staldbygninger bliver større og større, er det vigtigt at bevare de gamle og mindre avlsbygninger som et vidne om landets stolte landbrugstraditioner.

Nyt fodertilskud har ført til friske søer og flere grise

- Når vi får tre grise mere igennem pr. årsso inklusiv de managementmæssige tiltag, så har det værdi. Sådan lyder ordene blandt andet fra en fynsk svineproducent, der i snart et år har tilsat fodertilskuddet EP199 i drægtigheds- og diegivningsperioden.

USDA overrasker prisstærkt

For en gang skyld overrasker det amerikanske landbrugsministerium med en prisstærk WASDE-rapport for blandt andet hvede. Det ser derfor stadig ud til, at hvedeprisen kan gå yderligere op til trods for den igangværende europæiske hvedehøst.

Så er kornhøsten i gang på Sydvestfyn

Som et af de første steder i Danmark tog Henrik Banke og hans far, Jørgen Banke, som tilsammen ejer Ebberup Maskinstation på Sydvestfyn, i dag hul på høst af deres vinterbyg.

Sparker gang i multifunktionel jordfordeling

De første tre projekter med multifunktionel jordfordeling kan nu starte op, efter at Landbrugsstyrelsen har givet tilladelse til tre projekter. I alt forventes det, at der kan blive omfordelt mere end 2.000 hektar landbrugsjord gennem frivillige aftaler.

Forudser normal svensk høst

Svenske Lantmännen forudser, at den svenske korn- og oliefrøhøst i år bliver på 6,1 millioner tons, hvilket er på et normalt leje.

Landbruget kræver svar om kloakvandet i Limfjorden

Nu vil landboforeningerne LandboNord, Agri Nord, LandboThy og Landboforeningen Limfjord have klarlagt, hvor mange næringsstoffer, blandt andet kvælstof og fosfor, der er i udledningerne fra kommunerne. Det vil de, efter det er kommet frem, at flere kommuner udleder urenset spildevand direkte i Limfjorden.

Et lille håb om fælles løsninger og intern enighed

På LandboNords generalforsamling, der i år foregik digitalt, lagde formand, Niels Vestergaard Salling, vægt på vigtigheden af fælles løsninger med blandt andre DN, mens der internt i landbruget er brug for fælles fodslag.
Side 1 af 1874 (37477 artikler)Prev1234567187218731874Next