Landbrugsmægler: Ejendomsmarkedet fortsætter sin gode udvikling
Især jordejendomme i størrelsen 50-200 hektar er i øjeblikket både efterspurgte og veludbudte, vurderer en landbrugsmægler.
- Det er typisk i højkonjunktur med høj mælkepris og høj grisepris, at vi formidler de bedste salg, siger Ivan Kubstrup, landbrugsmægler hos EDC Videbæk Landbrug. Pressefoto
- Ejendomsmarkedet fortsætter den gode udvikling, vi har set de senere år. Især jordejendomme i størrelsen 50-200 hektar er i øjeblikket en både efterspurgt og veludbudt kategori, lyder det fra landbrugsmægleren EDC Videbæk Landbrug, der oplever mange glade købere og sælgere.
- I de seneste fem-syv år har økonomien i dansk landbrug været i markant fremgang, siger Ivan Kubstrup,der arbejder med salg og vurdering hos EDC Videbæk Landbrug. Han konstaterer, at det blandt andet smitter af på ejendomsmarkedet, når mælkeprisen er god.
Med til at skubbe til den positive udvikling er, at mange landmænd i de senere år har fået mulighed for højere vurderinger af deres ejendomme og bedre finansieringsmuligheder af deres jord, og dermed et løft i egenkapitalen, pointerer han.
Dermed er landbrugets situation i dag en helt anden, end da finanskrisen i 2008 medførte hårde økonomiske år efterfølgende. Siden da har landbruget formået at skabe indtjening og nedbringe gælden fra omkring 360 milliarder kroner til 250 milliarder kroner.
Positiv udvikling
- Der er særligt siden 2017-18 blevet afdraget meget gæld i dansk landbrug. Den markante gældsændring har skabt robusthed i landbrugserhvervet som en generel helhed. Ændringen har også affødt flere aktive landmænd, der tænker vækst og udvikling, fortæller Ivan Kubstrup, og uddyber:
- Det er typisk i højkonjunktur med høj mælkepris og høj grisepris, at vi formidler de bedste salg. Samtidig er det også her, at det er sværest at finde sælgere.
EDC Videbæk Landbrug oplever nemlig, at sælgere kan have svært ved at sælge »guldægget« videre i netop en højkonjunkturperiode.
Men, pointerer Ivan Kubstrup, man skal holde sig for øje, at den gode periode for en køber medfører en markant bedre udsigt til finansiering. Derfor er den et incitament til netop at udvikle en virksomhed, som i sidste ende afspejles i pris og omsættelighed, forklarer han.
Kommende salg
Markedet har i de seneste år også ændret sig på et andet punkt, vurderer han.
- Ejendomshandler ser ikke nødvendigvis offentlighedens lys, før ejendommene er handlet. Op mod en tredjedel af de ejendomme, EDC Videbæk Landbrug håndterer, markedsføres ikke, og sælges i stedet gennem vores diskrete køberkartotek, siger han.
Ivan Kubstrup har på nuværende tidspunkt svært ved at vurdere effekten af den nye grønne trepart, med videre, der varsler en omstilling til nye klima- og miljøhensyn i den daglige drift. Han ser dog optimistisk på fremtiden:
- Mange i dansk landbrug har været med i en lang periode og oplevet de hårde år. Landbruget har været igennem mange andre tiltag og overlevet. Så det gør vi også denne gang, siger han.
De unge er der endnu, men på andre vilkår
Markedet for landbrugsejendomme er præget af, at eksisterende landmænd vækster og køber tillægsejendomme. Unge landmænd er stadig i markedet, men det er på andre vilkår.
Det fortæller Ivan Kubstrup, der arbejder med salg og vurdering hos ejendomsmægleren EDC Videbæk Landbrug.
- Tidligere var det selvejet, men nu er det i stedet unge landmænd, der bliver partnere med investorer eller tidligere arbejdsgivere, hvor de sammen danner et selskab. Simpelthen for at kunne finansiere et professionelt landbrug, konstaterer han.
Derudover oplever han særligt to typer af købere:
- Den ene er energiudviklere, som erhverver jord til eksempelvis solceller og vindmøller. Der var meget aktivitet for et års tid siden. Der er mere ro på nu, siger Ivan Kubstrup, der konstaterer, at energiudviklernes interesse er aftaget i takt med, at strømpriserne er faldet.
- Derudover ser vi naturinteresserede, der køber jord, som tages ud af normal landbrugsmæssig drift, og i stedet anvendes til skovrejsning, lavbundsområder eller blot natur til fremme af biodiversitet. Det er typisk større virksomheder, der gerne vil balancere deres CO2-regnskab. De vil gerne gøre noget godt for at opveje for deres produktion og styrke deres ESG-profil. Det gør nogle virksomheder ved at henlede opmærksomheden på at skabe natur, biodiversitet og reduktion af CO2 – alt sammen egenskaber, som jordarealer kan være medvirkende til.
Ifølge Ivan Kubstrup har naturudviklerne dermed overhalet energiudviklerne på markedet.
